BEHANDLER INFO
Til dig, der er behandler eller gerne vil vide mere om psoriasis
Dette indlæg er en overbygning på vores oprindelige artikel med grundlæggende viden om psoriasis.
Som skrevet tidligere er psoriasis en skællende hudsygdom, hvor hudens yderste lag vokser hurtigt. Det er, fordi keratinocytterne, som udgør hovedparten af epidermis, ikke modnes korrekt, så vi får en ophobning af keratinocytter. Det er det, vi ser som psoriasis. Så hvor det på normal hud vil tage 28 dage for keratinocytter at modnes, vil det tage dem tre til fem dage på psoriasis-hud. Vi ser her en øget celledeling i epidermis på syv til otte gange.
Keratinocytter danner et svovlholdigt og modstandsdygtigt proteinstof, keratin. Keratinskællene bliver en belastning, så huden nærmest støver.
De hvide blodlegemer udskiller signalstoffer, som stimulerer keratinocytterne, men mere ved man ikke om, hvorfor/hvordan den bliver aktiveret.
Det er en hudsygdom, hvor vi ser en øget aktivitet af immunforsvaret.
Derudover er der også en øget tilstedeværelse af betændelsesceller.
Arveligheden kendes ikke fuldt ud endnu, men der bliver p.t. kigget på, om der er overvækst af nogle vævstyper ved psoriasis.
Et kendt fænomen er, at halsbetændelse med streptokokbakterier kan udløse psoriasis, hvor patienter med psoriasis får forværret deres tilstand, hvis de bliver ramt af en infektion.
Psoriasis er en sygdom, der kan være kronisk, selvom nogle oplever lange sygdomsfrie perioder.
Immunforsvarets T-hjælperceller er blevet overaktive og producerer for store mængder cytokiner, som udløser tumornekrosefaktor (TNF), interleukin-2 og interferon-gamma. Reaktionen fra cytokinstormen trigger inflammationen i kroppen, hvor der ses udvidede blodkar, ophobning af hvide blodlegemer og en unormal, hurtig vækst af keratinocytterne.
Psoriasis kan give en større risiko for depression og følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, (metabolisk syndrom), forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, overvægt, diabetes, psoriasis-gigt og Crohns. Ny forskning viser, at psoriasis-patienter har en betydelig nedsat livslængde på grund af følgesygdommene; det kan koste mellem fem og 10 års levetid i forhold til resten af befolkningen. Får man derimod sygdommen under kontrol, viser det, at risikoen for følgesygdomme mindskes.
Psoriasis-genetik
- Man kender ikke årsagen, men ved dog, at den er arvelig.
- Det, som kan udløse sygdommen, er: psykiske belastninger som stress, infektioner, alkohol, brug af nogle lægemidler og andre belastninger af kroppen.
- Lægerne mener, det er svært at sige, om personerne alligevel ville have fået udløst sygdommen senere i livet, selv hvis de havde undgået belastningerne.
- Børn kan få sygdommen, uden at der kan peges på en udløsende årsag.
- Psoriasis ses hos cirka to til tre procent af befolkningen, dog har 35 procent af dem nære slægtninge med psoriasis. Der er en risiko på 40-50 procent for, at ens barn får sygdommen, hvis begge forældre har den; risikoen er dog noget mindre, hvis det kun er én forælder eller bedsteforældre.
- Sygdommen ses i alle aldre, men debuterer hyppigst mellem 15 og 30 år.
- Man vurderer, at 125 millioner lider af sygdommen på verdensplan.
- Den er lige så hyppig hos mænd som kvinder.
Myter om psoriasis
Den smitter: Det er ikke sandt. Selvom man i 97 procent af befolkningen i dag ved, at det er en immunologisk lidelse, så føler mange psoriasis-patienter, at de stadigvæk bliver kigget skævt til.
Den kan kureres med sollys og saltvand: Mange tror stadigvæk på dette, selvom det ikke er korrekt. Sollys og saltvand kan give en forebyggende effekt og kan mildne symptomerne.
Det er din skyld: Nej, det er ikke ens egen skyld. Udbrud med psoriasis afhænger af miljø og arv.
Den rammer kun ældre: Sygdommen har to debuttoppe, som er i 20’erne og i 50’erne, hvor de fleste får det i 20-30-årsalderen.
Hvordan vurderes din psoriasis?
Når der skal vurderes omfanget af en persons psoriasis, så bruger man enten PASI-score (Psoriasis Area Serverity Index), håndflademetoden eller DLQI (Dermatology Life Quality Index).
PASI bruges til at vurdere, hvor stort et område af kroppen, der er dækket af udbruddet, og hvor slemt angrebet er. Kroppen deles op i fire områder, hvor hvert område får en score for dækningen og sværhedsgraden af psoriasis. Til sidst kombineres tallene fra de fire områder, så der kommer en samlet score. Skalaen kan ligge imellem 0 og 72. Sværhedsgraden lyder på:
1 – 5 svarer til en mild psoriasis.
5 – 10 er en moderat psoriasis.
10 + er en svær psoriasis.
Håndflademetoden er en mere enkel metode at vurdere sværhedsgraden på. I forhold til PASI-metoden er denne metode også mulig for ikke-lægefaglige personer at anvende til at vurdere graden af psoriasis. Man lægger sin håndflade over udbruddet for at vurdere, hvor mange håndflader der svarer til psoriasis-udbruddet. Man kigger desuden også på, om patienten kan bruge hænder og fødder, hvis psoriasis sidder der. Denne metode tager ikke højde for, hvor invaliderende personens psoriasis kan være, for eksempel kan det være mere invaliderende at have psoriasis på kønsorganerne end på skinnebenet. Metoden er et godt udgangspunkt til en bedre forståelse af ens psoriasis.
Én håndflade svarer til én procent af kroppen.
- grad: Mild psoriasis, når den dækker tre håndflader.
- grad: Moderat og dækker 5-10 håndflader.
- grad: Svær grad er over 10 håndflader
DLQI er et spørgeskema. Det bruges af lægerne til at vurdere, hvor meget psoriasis påvirker livskvaliteten i forhold til symptomer, dagligdagskvalitet, fritid, det sociale liv, arbejde eller uddannelse og trivslen hos personen. DLQI-skemaet består af 10 spørgsmål. Hvert spørgsmål besvares med 1 – 4, hvis det ikke er et ja/nej-spørgsmål.
0 – overhovedet ikke
1 – lidt
2 – meget
3 – rigtig meget
Når skemaet er udfyldt, lægges scoren sammen, hvor personen maksimalt kan få 30 på skemaet.
0 – 1: ingen effekt på patientens livskvalitet
2 – 5: lille effekt på patientens livskvalitet
6 – 10: moderat effekt på patientens livskvalitet
11 – 20: meget stor effekt på patientens livskvalitet
21 – 30: ekstremt stor effekt på patientens livskvalitet
Symptomerne
Sygdommen kan vise sig på mange forskellige måder.
⇒ Rødt udslæt, som er dækket med hvide, fastsiddende skæl (kaldes psoriasis plaque (udtales plak)).
⇒ Størrelsen kan variere fra store områder til dråbeformede pletter.
⇒ De fleste oplever let kløe.
⇒ 10-20 procent oplever voldsom kløe.
⇒ Sygdommen kan svinge intenst fra sygdomsfrie perioder til udbrud relativt ofte eller hele livet.
⇒ 5-30 procent af personer med psoriasis har psoriasis-gigt (psoriasis artrit).
⇒ Sygdommen kan involvere neglene. Det er ofte smertefuldt og besværligt, da neglene kan falde af og huden være rød og skællende indenunder.
⇒ Nogle får psoriasis på kønsorganerne eller i hudfolder under bryst og mave.
⇒ Hurtig spredning kan være kosmetisk generende, men en hurtig vækst af pletterne kan føre til erytrodermi.
Følgesygdomme
Mange psoriasis-patienter er i risiko for at udvikle alvorlige følgesygdomme, såsom gigt, hjerte-kar-sygdom og diabetes.
»Psoriasis er mere end blot en hudsygdom. Psoriasis-patienter er i konstant immunaktivering, der kan måles i blodet som forhøjet inflammation (betændelse, red.). Det svarer til en konstant indre inflammatorisk stresstilstand, som kan påvirke kroppens øvrige organer – især hjerte og kar med risiko for åreforkalkning, forhøjet blodtryk og blodpropper,« siger Michael Heidenheim, overlæge på dermatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Læs også gerne denne artikel fra Sundhedspolitisk Tidsskrift
Medicinsk behandling
Der findes ingen medicin, som kan helbrede psoriasis, men der findes medicin, som kan hjælpe med hudforandringerne.
Calcipotriol
De fleste får en god effekt af dette præparat og får få bivirkninger. Det er tæt med D-vitamin og kaldes også D3-analog. Det hæmmer den hurtigere omsætning af hudceller og findes som cremer, salver og opløsninger.
Bruges to gange om dagen. Hos de fleste patienter er det nødvendigt med behandling i mindst to til tre uger, før der ses en effekt. Når der er en synlig effekt, skal patienten fortsætte med behandlingen i yderligere tre til fire uger. Det vil give en optimal effekt og langvarig bedring. Der ses sjældent en lokal irritation af huden, hvor calcipotriol påføres. Der er ikke behov for pauser, da det ikke er et produkt, man får tilvænning til. Man kan også få et kombinationsprodukt med binyrebarkhormon for øget effekt. (kilde: sundhed.dk) https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/psoriasis/psoriasis-behandling/
Lokalt kortikosteroide
Kortikosteroide er binyrebarkhormon, som dæmper betændelsestilstanden i kroppen. Formålet er at mindske kløe, smerter og ubehag samt fjerne udslættet. Det findes som tabletter, cremer, salver og opløsninger. Man kan ikke få det som tabletter til psoriasis, da det kan forværre symptomerne.
Der anbefales calcipotriol frem for kortikosteroide, da der er færre bivirkninger, mens effekten er cirka lige så god. Bivirkninger kan ses ved tynd, skrøbelig hud, som heler dårligt. (kilde: sundhed.dk)
Tjære
Effektiv mod psoriasis, men bruges kun hos patienter, der er indlagt på hudafdelinger. Det eneste, man kan behandle hjemme med tjære, er hovedbunden med en tjæreshampoo. Den eneste bivirkning er lugtgenerne. (kilde: sundhed.dk)
Tjære bruges også, hvor den sygdomsramte skal tage et varmt bad og dernæst smøre sig ind i tjære. Det foregår ofte under indlæggelse.
I hårbunden vil man give en shampoo med tjære eller spritopløsninger med binyrebarkhormon.
Er disse behandlinger ikke tilstrækkelige, vil man supplere med UVB-stråler (ultraviolette stråler type B, hvilket foregår hos hudlæger) eller PUVA, hvor hudens celler gøres mere UVA-følsomme.
Tabletbehandling
Hvis man er meget plaget af psoriasis, hvor cremer og salver ikke giver en tilstrækkelig behandling, tilbydes der tabletter. Der bruges oftest retinoider, ciclosporin og methotrexat. De giver dog en del bivirkninger, selvom de er meget effektive.
Biologisk behandling
TNF-alfa og andre typer af interleukiner (stoffer, der spiller en central rolle i start og vedligeholdelse af den betændelse, som ses ved psoriasis) kan hæmmes med lægemidler, som har antistoffer rettet mod disse signalstoffer. De mest kendte er infliximab, adalimumbad, etanercept, som er effektive ved moderat til svær psoriasis. Nogle andre stoffer, ustekinumab, secukunumab, ixekizumab, er også̊ effektive, dog er der en høj pris ved bivirkningerne, som er tuberkulose og andre infektioner. (kilde: sundhed.dk)
Lysbehandling
Vigtig del af behandlingen, som foregår flere gange ugentligt, eller dagligt, over en periode på fem til 10 uger. Den kan foregå hos den lokale hudlæge eller på en hudafdeling. Der behandles med ultraviolet lys, UBB-lys eller med en kombination af UVA-lys. Behandlingen foregår, efter at man er forbehandlet med stoffet psoralen, da effekten bliver større. (kilde: Sundhed.dk)
Klimaterapi
Et 4-ugers ophold ved Det Døde Hav i Israel har vist at være til stor gavn sammen med solbehandling.
Lokalbehandling med salver og cremer
Cremer med D-vitamin eller binyrebarkhormon eller en kombi anvendes. Området må ikke tørre ud.
Ved svære tilfælde vil man kunne få en virkning med plastfolie på området.
Links, der er blevet brugt og læst for at lave artiklerne:
https://www.sundhed.dk/borger/borger-soeg/?SearchTerm=psoriasis
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32575706/
https://www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/antioxidants/
https://www.healthline.com/nutrition/aip-diet-autoimmune-protocol-diet#foods-to-eat-avoid
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7147823/
https://netdoktor.dk/search/?q=psoriasis
https://www.greenmedinfo.com/disease/psoriasis
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=psoriasis
https://www.greenmedinfo.com/article/cholesterol-lowering-drugs-may-contribute-skin-disorders-0
https://www.greenmedinfo.com/article/aloe-gel-safe-and-effective-treatment-psoriasis
https://www.greenmedinfo.com/article/turmeric-tonic-could-be-used-treatment-scalp-psoriasis
https://www.greenmedinfo.com/article/vitamin-d-improves-condition-patients-psoriasis
https://psoriasis.dk – deres forening til hjælp
https://www.apoteket.dk/medicin/medicinsk-behandling/hudlidelser/behandling-af-psoriasis
https://sund-forskning.dk/artikler/laesoe-salt-til-psoriasis/
https://sund-forskning.dk/artikler/psoriasis-i-hovedbunden/
https://sund-forskning.dk/artikler/psoriasis-behandles-med-fisk/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32575706/
https://www.apoteket.dk/sygdom/hudsygdomme/psoriasis
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35813078/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31309536/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35482474/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33316090/
https://www.health.harvard.edu/diseases-and-conditions/psoriasis-more-than-skin-deep
OM SKRIBENTEN
JOHANNE PRYDS HARTUNG
er vores skribent indenfor sygdomme.
Johanne er biopat/naturopath in spe i biologisk medicin.