Forstå psoriasis

Psoriasis er en skællende hudsygdom, hvor hudens yderste lag vokser hurtigt, og cellerne på huden ikke når at modnes korrekt, så̊ de hobes op og danner det, vi kalder psoriasis.

Det tager normalt 28 dage for normal hud at modnes, mens det tager cirka tre til fem dage hos psoriasis. Derfor kommer der en ophobning, da huden ikke når at modnes, før den næste hud begynder sin vækst.

Psoriasis er en hudsygdom, hvor vi ser en øget aktivitet af immunforsvaret.

Sygdommen varierer fra person til person, når vi snakker om lokation, udseende, hvornår det begyndte, og hvor længe det varer.

Udslættet ses typisk højrødt med hvide skæl. Størrelsen på udslættet kan variere. Det ses oftest på albuen, forsiden af knæ, lænden samt i hårbunden. Psoriasis er sjældent i ansigtet, men er meget hyppig i hårbunden og inde i ørerne.

Myter om psoriasis

Den smitter: Det er ikke sandt. Selvom man i 97 procent af befolkningen i dag ved, at det er en immunologisk lidelse, så føler mange psoriasis-patienter, at de stadigvæk bliver kigget skævt til.

Den kan kureres med sollys og saltvand: Mange tror stadigvæk på dette, selvom det ikke er korrekt. Sollys og saltvand kan give en forebyggende effekt og kan mildne symptomerne.

Det er din skyld: Nej, det er ikke ens egen skyld. Udbrud med psoriasis afhænger af miljø og arv.

Den rammer kun ældre: Sygdommen har to debuttoppe, som er i 20’erne og i 50’erne, hvor de fleste får det i 20-30-årsalderen.

Sværhedsgrader

1. grad

2. grad

3. grad

1. grad

2. grad

3. grad

Man kender ikke årsagen, den er dog arvelig

Det, som kan udløse sygdommen, er: Infektioner, alkohol, brug af nogle lægemidler (ses længere nede), psykiske belastninger som stress og andre belastninger af kroppen.

Typer af psoriasis:

De fleste har ikke kun én type psoriasis, men en blanding af dem. Det kan sagtens være, du kun har på albuerne og måske kun på én finger.

Plaque psoriasis
Den mest hyppige er plaque psoriasis, som er højrøde områder med hvide skæl. Den begynder typisk som små pletter, hvor den vokser og får en sølvhud skællende skorpe. Det er skorpen, der giver den navnet plaque psoriasis. Plaquene kan blive så store, at de flyder sammen, og fjernes plaque, ses en skinnende overflade med knappenålshoved store blødninger. Plaque er oftest symmetrisk.

Plaque psoriasis ses typisk på stræksiderne af led, særligt albue og knæ, men ses også̊ på ryg, i hårbund, fingerknoer, håndflader, fodsåler, ben og kønsorganer. Her ser man ofte, at folk taber hår, men det vokser altid ud igen. Plaque udtales plak.

Guttat psoriasis
Ses med små dråbeformede pletter, hvor de bryder hurtigt ud og dækker store dele af kroppen. Den ses oftest hos børn og unge voksne.

Den har et mildere forløb end plaque psoriasis. Udslættet svinder hurtigt, uanset om man får behandling eller ej. Dog kan den komme tilbage senere i livet, men i en mildere form.

Invers psoriasis
Betyder psoriasis i hudfolder. Den ses i armhuler, under brysterne, i navlen og lysken. Der er ofte ingen skæl, men en højrød, glat overflade.

Sebo psoriasis
Ses ved røde skællende pletter i områder, hvor du får skæleksem. Ses oftest i hårbund, panden, bag ørerne, i ansigtet og på bryst.

Pustuløs psoriasis/pustulosis palmo-plantaris
En sjælden type psoriasis, som ligner en infektion. Blærerne bliver tørre og ser brunlige ud. Ses hyppigt hos kvinder, og hvor det udelukkende opstår i håndflader og på fodsåler. Pustuløs psoriasis giver ikke psoriasis-gigt.

Erytroderm psoriasis
Er den sværeste form for psoriasis, men er heldigvis også̊ sjælden. Den rammer store dele af kroppen, og udbrud kan ses på hele kroppen. Huden bliver højrød, varm og skællende. Erytroderm psoriasis bliver ofte trigget af medicin.

Negle-psoriasis
Over halvdelen af psoriasis-patienter har forandringer på neglene, både fingre og tæer. Der ses små̊ fordybninger i neglepladen, og ikke alle neglene behøver at være ramt. Neglene kan blive tykkere og fordele sig i lag i længde-/tværgående striber. Negle-psoriasis kan også̊ ses som gulbrune pletter på neglene; det kaldes oliepletter. Afstødning af neglen, hvor den yderste del bliver hvid (den hænger ikke fast i huden). Afstødningen er smertefuld og svær at holde rent. Fjerne/skrabe neglebånd er ikke en god ide, da det kan fremprovokere denne type psoriasis.

Psoriasis-gigt
Den er en speciel variant. En person med psoriasis-gigt behøver ikke have psoriasis i huden. Den angriber led og senetilhæftninger. Symptomer er stive, smertefulde, hævede og betændte led. Der kan også̊ opstå pølsefingre (hvis fingrene er angrebet, ses det ofte). Oftest er det tæer eller fingre, men ikke alle led behøver at være angrebet. Det ses også̊, at ryg, knæ, hofter, albuer kan blive ramt. Negle-psoriasis gør, at man har øget risiko for denne type psoriasis.

Hvis du vil læse mere om psoriasis-gigt, så kig på Link til psoriasisgigt navn.

Symptomerne på psoriasis

Nogle af symptomerne kan også ses under “Typer af psoriasis.”

Mange af symptomerne ses ved den enkelte type psoriasis, da huden ser anderledes ud ved de forskellige typer.

Ved psoriasis ses der et rødt udslæt, som er dækket med hvide, fastsiddende skæl. Størrelsen kan variere mellem store områder til dråbeformede pletter. De fleste oplever let kløe, mens 10-20 procent oplever voldsom kløe.

Nogle oplever en brændende fornemmelse i det angrebne område, en stikkende fornemmelse, at huden føles stram, og nogle oplever smerter.

Andre symptomer er tørhed, revner i huden, en fortykkelse af huden, skæl/flagedannelse, rødme og blødning

Sygdomme kan svinge intenst fra sygdomsfrie perioder til udbrud relativt ofte eller hele livet.

5–30 procent af personer med psoriasis har psoriasis-gigt.

Sygdommen kan involvere neglene. Det er ofte smertefuldt og besværligt, da neglene kan falde af og huden være rød og skællende indenunder.

Nogle får psoriasis på kønsorganerne eller i hudfolderne under bryst og mave.

Hurtig spredning kan være kosmetisk generende, men en hurtig vækst af pletterne kan føre til rødt udslæt (erytrodermi).

Tilskud, din psoriasis vil elske

Flere oplever forbedringer ved omega-3-tilskud på grund af den inflammatoriske hæmning.

Der er fundet høje niveauer af omega-6 i hudlæsionerne hos psoriasis-patienter. Dog ved man ikke, hvor stor en mængde der snakkes om. Derfor skal personer med psoriasis kigge på balancen mellem omega-3 og omega-6. Den balance kan du læse mere om andet sted på hjemmesiden.

Curcumin (som er i gurkemeje) kan være gavnlig til psoriasis på grund af blandt andet curcumins antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber. Curcumin vil kunne virke gavnligt på de celler i huden, som forårsager den skællede hud, der er kendetegnet for psoriasis.

EPA (er vigtig for kommunikationen mellem cellerne og beskytter DHA i cellemembranen), og DHA (er en byggesten for vores nerveceller) har vist sig at kunne mindske kløen og dannelsen af plaques. Erytroderm psoriasis falder også i intensitet, men ikke lige så hurtigt, som plaque psoriasis vil. Ved psoriasis-gigt oplever en del en forbedring af deres ledsmerter ved tilskud af EPA og DHA.

D-vitamin har en vigtig rolle i modning af celler. Man har fundet ud af, at D3 har en rolle hos psoriasis – dog er der uenighed om resultaterne, og der mangler stadigvæk forskning på D-vitamin for at kunne udtale sig mere omkring det, men nogle forskningsforsøg viser, at det kan være involveret i sygdomsprocessen.

En antioxidant, vi også skal kigge på, er selen. Selen er vigtig for vores immunforsvar, kredsløb, den normale cellefunktion, dannelse af antistoffer og er vigtig for vores hud. E-vitamin forstærker effekten af selen.

E-vitamin er også en stærk antioxidant, som reducerer ardannelse, holder kredsløbet sundt, styrker immunforsvaret og beskytter imod de frie radikaler.

Q10 er en antioxidant og findes i vores cellers mitokondrier (cellernes kraftværk) og aktiverer enzymer, der styrer energiproduktionen.

Selen, E-vitamin og Q-10 vil alle hjælpe kroppen med at mindske de forhøjede frie iltradikaler, som vi ser ved psoriasis, og styrker kroppens antioxidante forsvar.

På Institut for Biologisk Medicin finder du en liste over biopater/ naturopather, phytoterapeuter m.fl. i biologisk medicin med speciale i autoimmune sygdomme.
FIND LISTEN HER

Vidste du?

For at afhjælpe psoriasis skal vi ikke kun arbejde indefra ved at styrke kroppens forsvar mod den øgede cellevækst, men vi skal også kigge på, hvordan vi hjælper kroppen udefra.

Nu har vi snakket om vigtige tilskud samt behandlere, du kan kontakte, men vidste du, at du kan lave en gurkemejetonic for hovedbunden, som du påfører to gange dagligt i ni uger, som ved nogle typer af psoriasis vil kunne mindske udbruddet?

Andet, du kan kigge på, er Bidro shampoo, balsam og gel, der indeholder pileekstrakt, som har inflammationshæmmende og smertestillende egenskaber. Disse produkter er velegnede til sart, følsom, tør, irriteret og problemfyldt hud.

Ud over det er Læsø Saltcare gode produkter til egne bade, og et besøg på Mariager Saltcenter ville være et supergivende besøg for huden. Doktorfisk vil også være gavnligt til psoriasis, da fiskene vil spise den problemfyldte hud.

Psoriasis behandles med fisk

Hvad vi ved om mad og drikkevarer, når du har psoriasis

– Undgå alkohol, kaffe, stimulanser

– Undersøgelser har vist, at alkohol har en forværrende effekt, især hos mænd.

– Spis fedtfattig og kalorielet kost.

– Nedsæt mængden af animalsk fedt (mættet fedt). Dette er erfaringsbaseret og udokumenteret, men både læger og patienter har erfaring med det, og selv hvis man ikke får en forbedring, er det en god ide at holde animalsk fedt på et minimum på grund af følgesygdommene.

– Glutenfri mad har vist at forbedre hudlæsionerne. Man kigger derfor på, om der er forbindelse med glutenfølsomhed og psoriasis, dog er der endnu ikke fundet et endegyldigt svar.

– Fødevarer, som er sukkerholdige, kan give store udsving i blodsukkeret, da der bliver skabt stress i cellerne, som vil kunne genere psoriasis-huden. Derfor: Undgå ting som lyst brød, slik, sodavand, frugtyoghurt, kager m.m.

Her er flere gode råd fra Montserrat Farré Hernandez, Biopat/Naturopath ibm, certificeret i klinisk- og sportsernæring, diætiststuderende.

Antioxidant diæt

Mange forskellige fødevarer kan indeholde antioxidanter, men dem, vi kender mest til, er C-vitamin, E-vitamin og beta-karotin.

Så er der også mineraler som selen, mangan, Q10, flavonoider, phytoøstrogener, glutathion, coenzym, alfaliponsyre, fenol og polyphenoler.

Epidemiologiske studier viser, at et højt indtag af antioxidant-fyldte frugter, grøntsager og bælgplanter associeres med lavere risiko for kroniske oxidativ-stress relaterede sygdomme, som vi ser ved psoriasis.

Fødevarer med en høj mængde antioxidanter: Her er en liste med fødevarer, som vil være godt for psoriasis-patienter:

Vitamin C: broccoli, rosenkål, cantaloupe, blomkål, grapefrugt, bladgrøntsager (som majroe, sennep, roer), grønkål, kiwi, citron, appelsin, papaya, jordbær, sød kartoffel, tomater og peberfrugter.

Vitamin E: mandler, avokado, bladgrøntsager (roer, sennep, majroe) jordnødder, rød peberfrugt, spinat (kogt) og solsikkefrø.

Beta-karotin: abrikoser, asparges, roer, broccoli, cantaloupe, gulerødder, paprika, grønkål, mango, majroe, appelsin, fersken, lyserød grapefrugt, græskar, vintersquash, spinat, sød kartoffel, mandariner, tomater og vandmelon.

Selen: paranødder, fisk, skaldyr, fjerkræ, byg og brune ris.

Zink: fjerkræ, østers, rejer, sesamfrø, græskarfrø, kikærter, linser, cashewnødder og korn, hvor der er tilsat vitaminer og mineraler.

Fenolforbindelser: Quercitin (æbler og løg), katekiner (te, kakao og bær), resveratrol (druer, nødder og bær), kumarinsyre (krydderier og bær), anthocyanin (blåbær og jordbær).

Autoimmun protokol – AIP

Formålet med diæten er at reducere inflammation, smerter og andre symptomer, der er forårsaget af autoimmune sygdomme. Her skal nogle typer mad elimineres fra hverdagen og erstattes med alternativer, som gavner.

Længden af elimineringsfasen afhænger af dig, og hvordan din krop reagerer på elimineringsfasen. Det vil være en god idé at fortsætte, indtil du mærker en tydelig forandring. Elimineringsfasen skal fortsætte, indtil du føler en mærkbar reduktion i symptomer. De fleste er i dette stadie i 30-90 dage, mens andre mærker en reduktion inden for de første tre uger.

Herefter begynder man igen at introducere kroppen for fødevarerne en efter en, med fem til syv hviledage mellem de nye fødevarer, for at se, hvilken type fødevare det er, som giver en inflammatorisk reaktion i og uden for cellerne. Bagefter undgår man de fødevarer, som giver en reaktion.

Vær opmærksom på, at ens tolerancer kan skifte over tid. Vi er alle forskellige, og vores kroppe er ikke ens. Derfor vil ens tolerancer også ændre sig over tid.

Så kunne man for eksempel spise gluten som barn, vil ens toleranceniveau måske være ændret som voksen, så du skal indtage mindre gluten eller helt undgå den. Modsat vil du måske kunne klare mere på et senere tidspunkt, end du kunne førhen. Det er derfor supervigtigt, at du mærker efter på egen krop, hvad du kan klare, og hvad du ikke kan klare.

Mad, der fjernes i elimineringsfasen, er: Gluten, gryn, bælgfrugter, nødder, frø, natskyggefamilien, æg og mælk/laktose.

Andre ting, som også̊ skal fjernes, er: Tobak, alkohol, kaffe, olier, tilsætningsstoffer, raffineret samt forarbejdet sukker og visse medikamenter (NSAID) bør undgås.

I denne fases opfordres der til at spise friske næringsrige fødevarer, minimalt indtag af forarbejdet kød, gærede fødevarer og bone broth.

Her skal også kigges på livsstil i forhold til stress, søvn og fysisk aktivitet.

Signalet-diæten

Du kunne også prøve dig frem med Seignalet-diæten, i udlandet har denne diæt hjulpet nogle
En eliminationsdiæt, der er baseret på, at visse fødevarer forårsager mange sygdomme. De generelle principper for diæten er:

At fjerne alt korn (minus ris og boghvede).
At fjerne mejeriprodukter.
At undgå proteiner, som er ikke er kogt nok fx bønner.
Ikke at stege, heller ikke i ovnen, maks. en hurtig tur i wokken.
At spise rå fisk; kød og fisk skal være så naturlige, som de overhovedet kan være.
At spise så meget i rå tilstand som muligt (kød, grønt, spirede korn, nødder, frugt m.m.), gode olier.
At fjerne forarbejdede fedtstoffer.
At anvende probiotika.
At tage magnesiumtilskud.

Skal din psoriasis motioneres?

Motion kan være et problem for flere med psoriasis, fordi man føler sig hæmmet på grund af psoriasis og helst vil være tildækket. Ved psoriasis-gigt kan det også være mere besværligt med træningen grundet smerterne.

Men selvom det kan være svært, af den ene eller den anden grund, så er det stadigvæk vigtigt at få trænet.

Nogle oplever, at deres psoriasis mindskes på skalaen, man vurderer psoriasis på. Andre gør ikke, men motion er sundt og kan forebygge en masse livsstilssygdomme.

Det er vigtigt at træne; cellerne, muskler og nervesystem hjælpes, og du bliver bedre til at danne de rette hormoner. Så uanset om du ser en forbedring på din psoriasis eller ej, så er det vigtigt at få bevægelse ind i hverdagen.

Selvom du ikke kan se det efter en uges træning, vil du måske sammen med de andre råd her på siden stoppe en del af udviklingen, og uanset sygdom har vi alle brug for bevægelse og sundhed for i det mindste at udskyde tidspunktet, hvor vi måske får andre sygdomme som for eksempel kredsløbsproblemer.

Tips og tricks til, hvad du også kan være opmærksom på

Undgå overvægt samt stres & psykiske påvirkninger for at dæmpe aktiviteten af psoriasis.
Rygning forværrer hudsymptomerne.
For at mindske generne skal man smører huden en til to gange dagligt med en fed creme for at bevare hudens barrierefunktion.
Læsioner på huden kan udløse sygdommen.
Koldt, tørt vejr forværrer tilstanden, mens varm, fugtig luft og sollys dæmper generne.
Undgå lange varme bade – det tørrer huden ud.
Da der er øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, er motion og en sund kost vigtig for folk med psoriasis.
Undgå̊ at bløde huden op, især ved opvask eller lignende.
Begræns sæbebrug da sæbe tørrer huden ud, dog er det stadigvæk vigtigt at bruge sæbe for at fjerne døde hudceller, bakterier og cremerester.
Skrub ikke skæl af med en hamphandske, da det kan give skader på huden.
Undgå̊ lange negle, undgå̊ at støde/klemme neglene, og lad neglebåndene være i fred ved manicure for at undgå̊ negle-psoriasis.
Noget medicin kan forværre sygdommen. Det er blandt andet betablokkere, litium (bruges til maniodepressive lidelser) og klorokin (bruges til malaria). Nogle typer gigtmedicin kan også forværre tilstanden.
Lipidsænkende lægemidler kan fremkalde hudsygdomme som blandt andet psoriasis som en bivirkning. Lægemidlet gemfibrozil kan også̊ forværre psoriasis.
Sol og saltvand har gunstig effekt på hudsygdomme.
Brug sæber med en pH-værdi på mindre end 5,5.
Brug handsker til hænderne (af bomuld og plastik udover) for at undgå̊ udtørret hud ved brusebad og vask.