Depression
Depression er en sindslidelse, men i daglig tale anvendes betydningen også, når man er nedtrykt og i dårligt humør. Det kan være svært at vide, hvor grænsen går mellem den naturlige form og den sygelige form for depression.
Vores følelser påvirkes af forskellige signalstoffer i hjernen. Forstyrrelser i serotininbalancen kendes blandt andet fra søvnforstyrrelser og alvorlige depressioner. Dopamin, noradrenalin og endorfiner spiller også en rolle for vores mentale velvære.
Depressioner deles op i to hovedgrupper:
→ De psykogene depressioner, der udløses af faktorer, som kommer „udefra“.
→ De endogene depressioner, der udløses af faktorer, som kommer „indefra“.
Der vil dog ofte være tale om flere faktorer, der forstærker hinanden. Således vil en person med lavt blodsukker for eksempel have vanskeligere ved at klare psykiske traumer.
Årsager:
Psykogene depressioner:
→ Psykiske traumer. Herunder ulykker, dødsfald, skilsmisse, ensomhed, arbejdsløshed.
→ Mangel på tro, håb og kærlighed. Kan også udløses af „banale“ hændelser, da vores sårbarhed er så forskellig.
→ Reaktion på ydre eller indre konflikter (neurotisk depression).
Endogene depressioner:
→ Arvelig disposition.
→ Hormonelle ubalancer. Pubertet, PMS, graviditet, fødsel og menopause.
→ P-piller og anden hormonbehandling med for eksempel gestagener.
→ Visse typer medicin og eventuelle forgiftninger.
→ Søvnløshed og dårlig søvn.
→ Alkoholisme. Alkohol giver desuden en dårlig og overfladisk søvn.
→ Narkotikamisbrug og andre forgiftninger.
→ Lavt blodsukker og fejlernæring.
→ Dårlig fordøjelse og nedbrydning af proteiner til frie aminosyrer. Det gælder især tryptofan, som har en direkte indflydelse på dannelsen af serotonin.
→ Følgesygdomme af infektioner (for eksempel influenza), stofskiftesygdomme og hjernelidelser.
→ Mangel på lys: især vinter, lange overskyede perioder eller natarbejde.
→ Mangel på motion.
Vær opmærksom på følgevirkninger af psykiske traumer, konflikter og tilbageholdte følelser. Opsøg eventuelt psykolog eller psykoterapeut.
Kurforslag generelt:
Visse depressioner som maniodepressive psykoser og selvmordstanker kan være så alvorlige, at de kræver øjeblikkelig professionel hjælp. Ikke desto mindre er der mange former for depression, som kan afhjælpes med naturlige løsninger. Og her gælder det først og fremmest om at se nærmere på årsagerne.
Kostråd:
Kosten bør især være blodsukkerstabiliserende. Spis derfor godt med hyppige små måltider med et stort indhold af fibre. Gode tryptofankilder er for eksempel kød, æg, parmesanost, mandler, græskarkerner, ansjoser og vildt. Planteføde er gennemgående fattig på tryptofan. Få orden i fordøjelsen, ikke mindst er det vigtigt at kunne nedbryde proteinerne, hvilket blandt andet kræver tilstrækkelig med mavesyre. Begræns eller undgå kaffe, sort te, sukker og alkohol.
Vitaminer og mineraler: B-vitaminkompleks, magnesium, kalcium og zink. Tryptofan kan købes i Danmark på lægerecept eller som kosttilskud fremstillet af specielt forarbejdede græskarkerner.
Fedtsyrer: Fiskeolier med et højt indhold af fedtsyrerne EPA og DHA har vist sig særligt effektive i behandlingen af depressioner. Gerne tre til seks standardkapsler dagligt.
Lægeurter: Hypericum perforatum (prikbladet perikum). Særlig god til depressioner forårsaget af mangel på lys og i forbindelse med overgangsalderen. Der er udviklet et produkt, som viser sig at være lige så effektivt mod milde depressioner som de såkaldte lykkepiller. Spørg i helsekostbutikken. Panax (ginseng) og andre adaptogene droger kan give energi og øger mentale funktioner.
Andet:
Endorfinproduktionen kan forøges gennem motion og god sex. Noradrenalinproduktionen kan forøges gennem spænding og nye udfordringer.
TIP
Det kan lyde mærkeligt, men når forskere har testet hvidløg på mennesker med forhøjet kolesterol og kredsløbsproblemer, opdagede de samtidigt, at der opstod en positiv sidegevinst. Ifølge spørgeskemaerne fik de, der tog hvidløg, et større velbefindende efter hvidløgsterapien. De oplevede mærkbart mindre træthed, nervøsitet, nærtagenhed, uro og pirrelighed. Denne opløftende virkning, som „hvidløgsmedicin“ har på sindsstemningen, er vigtig og står i skarp kontrast til mange lægemidlers uheldige bivirkninger, bemærkede de tyske forskere bag kredsløbsforsøget.
OM SKRIBENTEN
MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.
Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.
