Hjete-kar-sygdomme
Hjerte-kar-sygdomme er en fællesbetegnelse for sygdomme, der rammer hjertet og eller blodkarsystemet i form af åreforkalkning. Åreforkalkning tager mange år at opbygge i en grad, der giver symptomer. Hjertesygdom på grund af åreforkalkning samt slagtilfælde, som er en blødning eller blodprop i hjernen, er årsag til størstedelen af alle dødsfald i verden. Desuden er det i de senere år blevet vist, at selve blodkarrenes sundhedstilstand er af stor betydning for graden af åreforkalkning. Både blodkarrenes tilstand og åreforkalkning kan heldigvis forebygges i de fleste tilfælde.
Herunder finder du en kort gennemgang, men der er mange flere artikler, som vi henviser til nederst i artiklen.
Dit hjerte og dine blodkar er opbygget af muskelvæv og bindevæv
Kredsløbet drives af hjertet, hvis funktion er at pumpe blod ud i kroppen. Blodet forsyner væv og organer med blandt andet ilt og næringsstoffer. Blodet pumpes ud i det største blodkar, aorta, løber gennem arterierne (mindre) og ind i kapillærnettet (mindst), hvor udvekslingen af næringsstoffer og ilt sker. Blodårerne består af et tyndt cellelag inderst, muskelvæv i midten og et lag bindevæv yderst. Blodet løber fra kapillærnettet ind i venesystemet og presses af venepumpen tilbage til hjertet, hvor det pumpes til lungerne for at blive iltet. Blodet løber herfra igen til hjertet, hvor det pumpes gennem aorta og videre ud i kroppen. På denne måde er kredsløbet sluttet.
Åreforkalkning
Åreforkalkning forårsages af ophobninger af fedtstoffet kolesterol lige bag det tynde cellelag i blodårernes væg. Fedt kan ikke opløses i blod, som er vandigt, og transporteres derfor i noget, der hedder lipoprotein-partikler. De partikler, der forårsager åreforkalkning, er LDL-kolesterol. En anden partikelform af kolesterol, HDL, kan også trænge ind i karvæggen, men er i modsætning til LDL-kolesterol lille nok til at komme ud af karvæggen igen på den anden side og kan også tage LDL-kolesterol i karvæggen med sig ud.
LDL = Low Density Lipoprotein, det „lede“ kolesterol.
HDL = High Density Lipoprotein, det „herlige“ kolesterol.
Når kolesterol er trængt ind i karvæggen, iltes det (oxideres) og forårsager inflammation. Kroppens hvide blodlegemer, som er en del af vores immunforsvar, registrerer, at der er et fremmedlegeme i karvæggen og trænger så ind i karvæggen, optager det oxiderede kolesterol og bliver efterhånden til noget, der hedder skumceller. Skumceller består af hvide blodlegemer, kolesterol og kalk.
Forkalkningen, der har givet navn til åreforkalkning, sker først på et sent stadie i processen.
Ophobningen af skumceller kan nu forsnævre blodkarret så meget, at der lukkes af for blodforsyningen og dermed også iltforsyningen. Når åreforkalkningen når dette stadie, kan små propper af størknet (koaguleret) blod fra læsioner i karvæggen eller skumceller i karvæggen rive sig løs og forårsage blodpropper i hjertet eller hjernen.
Mange læger og forskere mener i øvrigt, at det ikke kun er kolesterolet, der forårsager inflammationen i blodkarvæggene, men at det er en inflammation i væggene, der er opstået uanset mængden af kolesterolet, og at inflammerede karvægge er mere modtagelige for indtrængning af kolesterol. Man er derfor også ved at forlade ideen om, at forhøjet kolesterol skal nedsættes, uden at man samtidig gør noget ved de bagomliggende faktorer. Det kræver sund kost og gode fedtstoffer og ikke som tidligere antaget en fedtfattig kost.
Risikofaktorer for åreforkalkning
Risikofaktorerne for åreforkalkning er mangfoldige og fungerer ved at påvirke et eller flere af de ovenfor beskrevne elementer. Nogle risikofaktorer er arvelige og står ikke til at ændre, mens andre er forbundet med en adfærd, der potentielt kan ændres. De bedst undersøgte og dokumenterede risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme er:
→ Rygning (hos rygere går åreforkalkningsprocessen dobbelt så hurtigt som hos ikke-rygere!)
→ For høj koncentration af LDL-kolesterol i blodet
→ Forhøjet blodtryk
→ Inflammation i karvæggenes inderste cellelag (endotelcellelaget)
Åreforkalkning er også en del af det metaboliske syndrom, der er en fællesbetegnelse for en række forstyrrelser i fedt- og kulhydratstofskiftet. Det udvikles i et kompliceret samspil mellem eksempelvis forhøjet blodtryk, et forhøjet kolesterolindhold i blodet og insulinresistens, der synes at være hjørnestenen i det metaboliske syndrom. Insulinresistens opstår blandt andet på grund af fedme (se afsnit om diabetes 2). Syndromet kan være en forløber for sygdommen diabetes 2, der dog primært manifesterer sig, hvis man er arveligt disponeret for den. Forekomsten af diabetes 2 er stærkt stigende på verdensplan, og mange diabetes 2-patienter dør af hjerte-kar-sygdomme, hvorfor forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme også i høj grad vil være forebyggelse af diabetes 2.
Transfedtsyrer er op til 10 gange så farligt, som mættet fedt er for udviklingen af hjerte-kar-sygdomme og diabetes 2!
Kolesterol
Kolesterol er et nødvendigt fedtstof, der indgår i kroppens cellemembraner. Hovedparten af det kolesterol, der er i kroppen, dannes i leveren og bruges desuden til at danne galdesalte. Galdesalte emulgerer/„opløser“ kostens fedt, så det kan optages i blodet. Mængden af kolesterol, der trænger igennem karvæggene, stiger med mængden af kolesterol i blodet. Hvis koncentrationen af LDL således falder, vil aflejringen også falde. Forhøjet LDL-kolesterol kan være arveligt eller betinget af kosten.
Indtag af kolesterol direkte via kosten øger til en vis grad kolesterolindholdet i blodet, men ikke i så høj grad som indtag af mættet fedt. Mættet fedt findes hovedsagelig i landlevende pattedyr og øger direkte leverens dannelse af både LDL- og HDL-kolesterol, selv om de underliggende mekanismer ikke er helt klarlagt. Transfedtsyrer menes at have en endnu mere uheldig virkning, idet de ikke bare øger LDL, men også sænker HDL. Transfedtsyrer findes ofte i friturestegte og bagte fødevarer. I Danmark er der lovgivet om, hvor højt indholdet af transfedtsyrer må være, men mange lande har ikke en kontrol med transfedtsyrer, og indholdet kan derfor være meget højt i bestemte fødevarer. Transfedtsyrer er op til 10 gange så farligt, som mættet fedt er for udviklingen af hjerte-kar-sygdomme og diabetes 2!
Blodtrykket
Det tryk, som vores blod yder mod blodkarrenes væg, kaldes blodtrykket. Det blodtryk, der måles, når hjertet pumper blod ud i aorta, kaldes det systoliske, og det blodtryk, der måles, når hjertemusklen slapper af for at fyldes med blod fra lungerne, kaldes det diastoliske. Det systoliske blodtryk er altid det højeste. Blodtryk måles i millimeter kviksølv (mm Hg) og angives i systolisk over diastolisk, for eksempel 120 over 80. Når det systoliske (det højeste) blodtryk er lig med eller større end 140 mm Hg, bør man behandles for at nedsætte blodtrykket.
To af de faktorer, der har indflydelse på blodtrykkets størrelse, er 1) den modstand, der er fra blodkarrene og 2) blodets volumen (hvor meget blodet fylder). Modstanden fra blodkarrene øges for eksempel med alderen, da arterierne ændrer sammensætning og bliver mindre elastiske.
Nyrerne regulerer blodtrykket ved at regulere blodets volumen. Nyrerne udskiller blandt andet overskydende natrium-ioner, som også er en del af almindeligt salt, med urinen, så der er en konstant koncentration af natrium i kroppen. Indtager man mere natrium, end nyrerne kan udskille, øges blodets volumen (størrelse), og dermed stiger også blodtrykket.
Overordnet set reguleres blodtrykket af det autonome nervesystem, der blandt andet indvirker på blodkarrenes modstand. Det autonome nervesystem påvirkes desuden af depression og nervøsitet.
Ved forhøjet blodtryk er presset mod blodårernes inderside øget, hvilket, især i kombination med forhøjet LDL-kolesterol, øger risikoen for, at kolesterolet trænger ind i karvæggen og hober sig op.
Arv betinger for eksempel mængden og aktiviteten af de receptorer, der bestemmer, hvor meget LDL-kolesterol der tilbageoptages i leveren. Optages der ikke tilstrækkeligt, cirkulerer det i blodet, hvor der selvfølgelig er større risiko for, at det trænger ind i karvæggen.
Risikofaktorer for forhøjet blodtryk
→ Et højt saltindtag øger blodtrykket – et højt indtag er defineret som ni gram bordsalt om dagen, hvilket svarer til 3,6 gram natrium.
→ Overvægt og fedme giver fem til seks gange større risiko for forhøjet blodtryk, men selv et beskedent vægttab medfører et markant fald i blodtrykket.
→ Insulinresistens øger mængden af insulin i blodet, hvilket hæmmer nyrernes udskillelse af natrium.
→ Traumer og stress påvirker også det autonome nervesystem, men det øger også risikoen for udvikling af fedme og abdominal fedme (bugfedt), som er risikofaktorer for både forhøjet blodtryk og forhøjet LDL-kolesterol. Udviklingen af fedme skyldes i disse tilfælde ofte overspisning, som dog i mange tilfælde forårsages af behandling med psykofarmaka. Stresshormoner er medansvarlige for fedtaflejring i maveregionen og omkring de indre organer, dog ikke hos alle.
Forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme
Hjerte-kar-sygdomme kan i de fleste tilfælde forebygges, og derfor er et folkesundhedsperspektiv i form af primær forebyggelse den mest effektive og bæredygtige tilgang på længere sigt. Forhøjet blodtryk og kolesterol i blodet er begge delvist forårsaget af kostens sammensætning. WHO har sammenfattet de elementer i kosten, der medfører en nedsættelse af risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Her opsummeres de faktorer, der har en overbevisende eller sandsynlig effekt på at formindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme:
Overbevisende effekt
→ Fisk og fiskeolier (EHA & DHA omega-3-fedtsyrer)
→ Linolensyre (omega-6-fedtsyre)
→ Grøntsager og frugter, inklusive bær, jo mere farverige jo bedre
→ Kalium (og nedsat natrium)
Sandsynlig effekt
→ Oliesyre (omega-9-fedtsyre)
→ α-linolensyre (omega-3-fedtsyre)
→ Usaltede nødder
→ Ufordøjelige kostfibre
→ Fuldkornsprodukter
Fedtstoffer
De fedtstoffer, der har en beskyttende effekt, er alle enkelt- eller flerumættede fedtsyrer, altså ikke mættet fedt. De virker ved at sænke mængden af totalkolesterol, og især de flerumættede fedtsyrer påvirker kolesterolindhold, blodtryk, hjertefunktion, blodkarrenes modstand, karvæggenes tilstand samt flere andre, alle i gunstig retning.
Omega-3-olier (flerumættede) findes hovedsageligt i fede fisk og fiskeolier. Derudover findes de i gode planteolier, dog i mindre mængde.
Omega-6 (flerumættede) findes i størst mængder i solsikke-, sojabønneolie og i nødder.
Omega-9-fedtsyrer (enkeltumættede) findes i en lang række olier og fedtstoffer, både dem under omega-6 nævnte, men derudover også i olivenolie, smør, svinefedt og laksefedt.
For at disse tre typer fedtstoffer skal have en beskyttende effekt over for hjerte-kar-sygdomme, bør du spise en til to spiseskefulde olie af omega-3, -6, -9 og undgå mættet fedt fra dyr eller branket mad på stegepanden.
Læs meget mere her om fedtsyrer, vi har en hel stribe af forskellige artikler.
Frugt og grøntsager
Den beskyttende effekt kommer fra en lang række indholdsstoffer (blandt andet antioxidanter) i frisk frugt, bær og grøntsager, inklusive bælgplanter. Frugt og grønt virker desuden beskyttende gennem deres høje indhold af fibre og kalium. Anbefalingen på minimum 400 gram pr. dag (4-500 gram/dag) bør være nok til at have en forebyggende effekt.
Fibre og fuldkornsprodukter
De fleste fibre binder galdesalte i tarmen, så leveren „tvinges“ til at forbruge noget af leverens kolesterol. Desuden menes fibre at have en forebyggende effekt over for fedme, da fibre giver mæthedsfornemmelse med få kalorier. Indtaget af fibre kan dækkes ved et indtag i overensstemmelse med anbefalingerne for frugt og grønt samt ved at indtage fuldkornsprodukter.
Natrium og kalium
Salt i kosten er et af de mest undersøgte stoffer i forbindelse med blodtryk, og en reduktion i indtaget vil virke nedsættende, både hos folk med og uden forhøjet blodtryk. En gennemgang af visse videnskabelige studier har vist, at hvis saltindtaget universelt sættes ned med 1,15 gram natrium, svarende til 2,88 gram bordsalt om dagen, vil det nedsætte antallet af mennesker, der har brug for behandling for forhøjet blodtryk med 50 procent.
Med andre ord, så undgå at salte din mad, når den er kommet på bordet. Brug krydderier til at skabe smag, og brug urtesalt, så saltsmagen bliver hjulpet på vej af de tilsatte krydderier.
Fortsæt med at tilsætte salt til kogevandet af kartofler og andre grøntsager, for ellers forsvinder mineralerne ud i kogevandet. Mineralerne skal beskytte kroppen, herunder dit vitale kredsløb.
En gennemgang af visse videnskabelige studier har vist, at hvis saltindtaget universelt sættes ned med 1,15 gram natrium, svarende til 2,88 gram bordsalt om dagen, vil det nedsætte antallet af mennesker, der har brug for behandling for forhøjet blodtryk med 50 procent.
OM SKRIBENTEN
MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.
Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.
