Kolik kan afhjælpes. Som forældre skal du ikke bare vente på, at der går måneder, før det er overstået. Inden da hænger sikkert både du, barnet og resten af familien i laser af bekymring, træthed og kvaler.

Der kan være flere årsager til kolik, men ofte er der sket en mindre forskydning af nakke- og ryghvirvler under fødslen i kombination med et ikke-velfungerende tarmsystem. Barnet udvikler først sin egen mikroflora efter etårsalderen, og inden da er det lille barn meget følsomt over for den mad, det bliver præsenteret for, enten direkte gennem sin egen mad eller gennem modermælken.

Både barn og mor bør undgå alle fødeemner, som danner luft: Kål, porrer og løg. Undgå også stærke krydderier, som kan irritere tarmene. Hvis moderen ikke har spist citrus, jordbær og anden frugt under graviditeten, skal der ofte en langsom tilvænning til for barnet.

Selve fødslen kan også være med til at skabe kolik. Den forholdsvis snævre passage gennem fødekanalen gør, at der ofte må vrides lidt i barnet, og de små ryghvirvler er meget følsomme. Mellem hvirvlerne løber alle nervebaner ud til de forskellige organer, og der skal ikke så stor belastning til, før der kommer forkerte impulser til for eksempel tarmsystemet.

Hvis barnet hele tiden søger det samme bryst eller helst vil ligge med hovedet en bestemt vej, når det ligger på maven eller på siden, kan det være tegn på rygproblemer. Du kan også med et særdeles let tryk føle på musklerne langs rygsøjlen og observere barnets reaktion. Hvis du har mistanke om rygproblemer, så henvend dig til en kiropraktor, som har specialiseret sig i børn. Kiropraktoren vil med meget små bevægelser være i stand til at få muskler og ryghvirvler på plads igen. Der er ikke tale om store vrid, så du behøver ikke at være nervøs.

Mikrofloraen i tarmene kan reguleres ved hjælp af mælkesyrebakterier, men du bør ikke eksperimentere selv. Kontakt en behandler, som kender de behandlingsmetoder, der er bedst for det spæde barn.