Mellemørebetændelse

Akut mellemørebetændelse skyldes en virus eller bakterieinfektion, der gennem luftkanalen (det eustakiske rør) mellem svælg og øre trænger op i mellemøret. Mellemøret er et luftfyldt hulrum mellem trommehinden og høreorganet.

Mange børn rammes af mellemørebetændelse som komplikation til forkølelse, influenza eller andre luftvejsinfektioner. Gentagne mellemørebetændelser skal derfor ikke kun behandles lokalt i øret, det er også vigtigt at se på, hvordan immunforsvaret og luftvejene i øvrigt har det.

Kurforslag generelt:

Kostråd: Det anbefales at undgå mælkeprodukter, uanset om dit barn er intolerant/allergisk eller ej, da mælkeprodukter kan være slimdannende.

Fedtsyrer: Sørg for masser af gode planteolier og fisk i dagligdagen. 

Andet: Lad barnet sidde op, støttet af puder. Det lindrer smerterne. Til de lidt større børn har en hals/øre/næse-specialist udviklet en ballon, som barnet skal puste op med næsen. Den hindrer overtryk og kan både forebygge og lindre gener. Kan købes på apoteket.

 

OM SKRIBENTEN

MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati. 

Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.