Atopisk dermatitis

Hvad er Atopisk dermatitis — Symptomerne — Gode råd — Eksem-skoler — Fødevareallergi — Mættet fedt — Stress — Undgå kløe — Tilskud til dit barn — Salver — Graviditet

Hvad er Atopisk dermatitis?

Atopisk dermatitis har også navnene Prurigo besnier, børneeksem og astmaeksem.

Det er en autoimmun, inflammatorisk sygdom i hudens forhorningslag og i underhuden. Atopisk er betegnelsen for disposition for immunrespons mod antigener og allergener, og dermatitis er betegnelsen for inflammation i huden.

Den inflammatoriske hudsygdom rammer cirka 15–20 procent af børn og unge og tre til fem procent af voksne.

Sygdommen debuterer oftest inden 2-årsalderen, hvor de fleste vokser fra det inden teenageårene. Under 10 procent har debut som voksne.

Det siges, at der er omkring 235.000 danskere med atopisk dermatitis.

Atopisk dermatitis forekommer hos en tredjedel patienter sammen med to andre atopiske sygdomme, allergisk astma og høfeber (rhinitis – irritation i slimhinden i næsen). 15 procent har også problemer med fødemiddelallergi.

Atopisk disposition ses, hvor der er eksem, høfeber og astma i familien.

Symptomerne

→ Tør, fortykket, rød, kløende eksem

→ Kronisk inflammation i huden

→ Hos babyer mest i ansigt og på arme og ben

→ Hos børn typisk i knæhaser, albuebøjning, armhuler m.m.

→ Hos voksne typisk lokaliseret enkelte steder, for eksempel overkroppen, under øjnene, på hænder m.m.

Påvirkes barnets behandling af fødevareallergi?
Hvis den traditionelle behandling ikke virker, eller der er nældefeberlignende hudplamager, som måske kommer og går, bør man teste, om der er fødemiddelallergi på spil.

Gode råd til atopisk dermatitis

— Det er vigtigt at bruge fugtighedscreme – huden må helst ikke tørre ud. Jo højere fedtindholdet i cremen er, jo bedre for eksemen.

— Daglige brusebade, hvor der er afsæbning af huden, så bakteriemængden holdes nede, men kun kortvarige bade for at undgå unødig udtørring af huden.

— Smør fugtighedscreme på huden, efter huden er duppet let tør, men stadigvæk er fugtig.

— Sæber skal helst være allergivenlige og med lav pH.

— Undgå parfumer og hudprodukter med alkohol i.

— Sæbe udtørrer huden, men den holder også bakterier borte, så infektioner forebygges. Derfor er en hurtig sæbevask af eksemområdet i lunkent vand en del af behandlingen.

— Oliebade er ikke mere effektive end smøring med fugtighedscremer; måske er det bedre for nogle, mens andre ikke har glæde af olien.

— Brug gerne fugtighedscreme to gange dagligt for at forebygge tør hud.

Ferie med sollys

Lyset fra solen om sommeren kan hjælpe dig gennem vinteren, hvor eksemen kan være forværret. Hos hudlægen kan man også få lysbehandling med UVA eller UVB.

Hvordan skal dit hjem være?

Soveværelset skal holdes køligt, støvsamlende indbo som tæpper, pelsbærende dyr og rygning (også tobaksrøg) bør undgås. Hvis der er andre former for allergener og intolerancer, skal de også fjernes. Sørg for at minimere støv i huset, at der er et rent og et godt indeklima, hvor der bliver luftet godt ud i løbet af dagen.

Kan tøjet påvirke eksemen?

— Sved kan være en udløser til irritation og kløe. Varm påklædning anbefales ikke.

— Uld direkte på huden bør undgås, det kan godt give kløe på en sart hud.

— Sørg for hyppig vask af sengetøj, så støvmiderne ikke generer dig.

Eksem- skoler

I Danmark findes der eksemskoler, som er tilknyttet alle hudafdelinger. Formålet med dem er at uddanne patienten og/eller familien til varetagelse af egenbehandling af sygdommen så godt som muligt. Her snakkes der også om livskvalitet og psyken, hvis der er behov for det.

Er der fødevarer, du skal undgå?

Hvis der er fødevareallergi på spil, så undgå dem.

Måske er det værd at prøve i en periode på en til tre måneder at spise:

– Laktosefrit
– Glutenfrit
– Antiinflammatorisk

Prøv dig frem med eliminationsdiæt med de mest almindelige allergener (mælk, rødt kød, æg, grøntsager fra natskyggefamilien, kiwi, ananas, mango, farvestoffer osv.).

I natskyggefamilien finder du:
Tomater, kartofler, chili, peberfrugter og aubergine.

15 procent af børn med atopisk dermatitis har fødevareallergier, hold derfor øje med, om der er nogen af nedenstående fødevarer, der kan genere.

De fødevarer, der ofte skaber problemer, er:

→ Æg

→ Komælk – mælkeprodukter

→ Fisk

→ Nødder (herunder peanuts)

→ Gluten

→ Chokolade

→ Soya

→ Kartofler

Du må forsøge at eliminere en eller flere i første omgang i tre uger. Hvis det ikke skaber forandring, må du kigge på yderligere fødevarer. Husk, hvis der er noget, du ikke har spist i tre uger, så kan alle – allergikere som ikke-allergikere – godt få symptomer fra maveregionen, for eksempel ekstra luft og irritation. Så efter en eliminering skal du stille og roligt introducere de fødevarer, du ellers har undgået i de tre uger.

Alle former for konserveringsmidler og farvestoffer bør undgås, da de kan genere slimhinderne, immunforsvaret og huden.

Fjern så meget som muligt sukkerholdige fødevarer fra kosten som sodavand, kage, slik, men også fødevarer som chips, da fedtstofferne i chips ikke er venlige over for hudproblemer.

Skal der hygges, kan der laves hjemmelavede popcorn.

Svovl er et vigtigt mineral for huden og er nødvendigt for bindevævet og for tarmslimhinden. MSM (methylsulfonylmethan) er en god kilde til svovl i kosten. Det fås i kød, fisk, fjerkræ, især æggeblommer, grøntsager, især løg, hvidløg og kålarter. Vær obs på, at MSM fordamper under opvarmning.

Allergiske reaktioner kan også opstå, hvis maden ikke nedbrydes korrekt. Ved en dårlig fordøjelse, kombineret med en utæt tarmslimhinde, kan der optages stumper af ikke-færdignedbrudt protein, som til dels kan forstyrre immunsystemet.

Frem for at fare vild i din krop, eller i dit barns symptomer, kan det være værd at ofre tid og penge på at opsøge en behandler med viden og erfaringer inden for hudområdet. Prøv for eksempel at gå til en ernæringsterapeut, en biopat/naturopath ibm, en heilpraktiker eller en phytoterapeut.

For meget mættet fedt i kosten

Det tager omkring 14 uger at ændre forholdet mellem omega-6 og omega-3 til den gode balance, hvor man anbefaler 1:4 i forholdet mellem omega-3 og omega-6. Danskere spiser en kost, hvor det ser ud til, at der er 15–20 gange så meget omega-6 i end omega-3. Det sker let, hvis man for eksempel spiser en del færdigretter, hvor der er brugt mere eller mindre gode planteolier til at binde retten sammen. Eller hvis du er overvejende vegetar, hvor det kan være svært at få nok omega-3-fedtsyrer.

Omega-6-olier ses i fritureolie, solsikkekerneolie, soyaolie, vindruekerneolie, og især margarine bør undgås.

I stedet kan du bruge smør, kokosolie og olivenolie til for eksempel stegning.

Omega-6 kan forværre inflammationen i kroppen, hvorimod omega-3 er inflammationshæmmende.

Læs om fedtsyrer her

Læs om inflammationshæmmende
kost her

Fødevarer, der indeholder benzoesyre som ketchup, sennep og bær, som for eksempel jordbær, kan skabe en opblusning af eksemen omkring munden. Det er dog ikke altid allergisk betinget.

Hvis der er allergier på spil

Symptomerne på allergierne vil ofte opstå inden for to timer efter indtag og vil udtrykke sig som nældefeber, astma og mavesymptomer.

Afslapning

Stress kan forværre eksemen. Vær derfor opmærksom på kroppens grænser, så der ikke laves for meget, i forhold til hvad kroppen kan klare.

Husk at være i kroppen, trække vejret dybt, og vær i nuet. Meditation, yoga, qi gong kan være gode afslapningsmetoder.

Motion er også vigtig for kroppen, især at fremme kredsløbet overalt kan fremme ophelingen af huden. Husk blot at vaske sveden væk, så den ikke generer huden.

HJÆLP, min hud klør!

Mange, som lider af atopisk dermatitis, er plaget af en intens kløe, som næsten kan være umulig at ignorere.

Kløen er ofte et tegn på, at eksemen ikke er behandlet korrekt, og at der skal ske nogle ændringer.

Hvis du konstant kløer i eksemen, kan der opstå små sår og betændelse i huden. Det vil forværre hudproblemerne, og infektionen kan blive voldsom, så der bør ordineres salver med antibiotika eller som tabletter.

Nogle gode fif til at undgå kløen:

− Klip neglene korte

− Klø ikke med skarpe genstande

− Handsker på til natten, eller når kløen er intens – du kan købe bomuldshandsker på apoteket.

Lider dit barn af atopisk dermatitis, kan disse tilskud hjælpe

Chamomilla recutita (velduftende kamille) er inflammationshæmmende, beroligende og helende. Udvortes hæmmer den inflammationen og udslæt på huden og eksem. Kamilles antiallergiske egenskaber bruges også ved astma, høfeber og fødevareallergier.

Avena sativa (finmalet havre) i bade og rensende skrubbecreme er gavnlig for uren, tør, kløende hud og eksem.

Rehmannia glutinosa (fingerbøl) er inflammationshæmmende og bruges ved inflammationstilstande ved allergier, astma og autoimmune sygdomme.

Calendula officinalis (morgenfrue) er desinficerende, helende og inflammationshæmmende. Morgenfrue er god til kløende hud og eksem.

Viola tricolor (vild stedmoderblomst) er god til hudsygdomme, hvor der er eksem, også børneeksem.

Hamamelis virginiana i creme kan også være god ved atopisk eksem, da den er inflammationshæmmende.

Ren Aloe barbadensis (aloe vera) fremmer sårheling, hæmmer virus og bakterier og er inflammationshæmmende. Ren aloe gel kan virke lidt udtørrende, selvom cremer og lotions med aloe vera kan virke lindrende.

B12 har vist at afhjælpe kløende hud. Den er også god for immunsystemet og nervesystemet. B12-vitaminet ses udelukkende i animalske produkter og tang.

B6 er ligesom B3 vigtigt for dannelsen af nye hudceller, og mangel på dette vitamin kan vises ved hudsygdomme. Den er også cellebeskyttende og hjælper til at give en sund og stærk hud. Den ses ofte i soya, bønner, fuldkorn, kød, fisk, fjerkræ, avokado og nogle grøntsager. B3 er godt for hud og bindevævet. Det gavner også, hvis der er tør, fortykket hud med blærer, bylder og andre hudproblematikker. B3-vitaminet er også vigtigt for dannelsen af nye hudceller. Ses ofte i fisk, kylling, kalkun, nødder, fuldkornshvede og nogle grøntsager.

D-vitamin styrker huden, nervesystemet og immunsystemet. Der kan være et D-vitaminbehov ved autoimmune sygdomme. D-vitamin ses blandt andet i lever og i fede fisk.

E-vitamin er en antioxidant, som sænker blodets IgE-indhold, der kan have betydning for hudproblemer. Der kan være ekstra behov for E-vitamin ved eksem og sårheling. E-vitamin kan ses i fuldkornsprodukter, hvedekimolie, mandler, nødder og nogle former for frugt og grøntsager.

A-vitamin er godt for huden, håret og slimhinderne. Det er en vigtig antioxidant, som beskytter cellemembranen og styrker vores immunforsvar. Der kan være behov for ekstra A-vitamin ved tør og skællet hud og hudsygdomme generelt. A-vitamin findes i lever, æg, grønne, gule og røde grøntsager som gulerødder, grønkål og rød peberfrugt.

C-vitamin styrker vores immunforsvar og hjælper mod infektioner. Det er medhjælper til dannelsen af kollagen og styrkelsen af bindevævet i huden. C-vitamin er også en antioxidant og er cellebeskyttende. C-vitamin ses ofte i bær, peberfrugter, hyben, frugter og citrusfrugter.

Selen er et mineral og er en antioxidant. Det er nødvendigt for immunforsvaret og den normale cellefunktion. Selen er vigtigt for hudens sundhed og ved hudsygdomme. Ses i fisk, skaldyr, løg, svampe, fuldkorn, kød og bønner.

Silicium, som også kaldes kisel, styrker både bindevæv, hud og immunforsvaret. Ses ofte i fuldkornsprodukter, specielt brune ris, nødder, frø, krydderurter, grøntsager og lucernespirer.

Zink er et mineral, der styrker både huden og immunsystemet. Det fremmer mange af vores enzymprocesser i kroppen og fremmer sårheling. Når man tager zink, skal man også have et tilskud af kobber, som de fleste kan få dækket gennem maden. Ses især i græskarkerner, hvedekim og klid, æg, fuldkornsprodukter, ris, skaldyr, kød og fisk, nogle grøntsager, frugter og bær.

Omega-3 er en essentiel fedtsyre. De livsvigtige fedtsyrer har stor betydning for huden. Omega-3 er derudover en antiinflammatorisk fedtsyre.

EPA, som er i omega-3, er vigtig for kommunikationen mellem vores celler.

DHA er en vigtig byggesten for vores nerveceller.

ALA er forstadiet til DHA og EPA.

Omega-3 findes især i fisk, skaldyr, havalger og hørfrø.

Probiotika

Undersøgelser tyder på, at tilskud med probiotika kan have en gavnlig effekt på både udbredelsen og intensiteten hos atopisk dermatitis. Det er en forskning, som slet ikke er færdig, men er der problemer med mikrofloraen, er det værd at kigge på.

Forskningen viser blandt andet, at tarmfloraen hos en baby med eksem er mindre varieret end tarmfloraen hos babyer uden eksem.

Tilskud med probiotika vil kunne hjælpe med at udvikle en normal og sund mikroflora og støtte immunsystemet.

En sund og afbalanceret tarmbakterieflora har stor betydning for en sund og god hud.

Lactobacillus rhamnosus, som er et probiotika, ses blandt andet i fermenteret mad, i surdej og i kosttilskud.

Valleforce og vand i forholdet 1:4 kan bruges udvortes til støtte af mikrofloraen på huden. Derefter fugtgivende creme på huden.

I det hele taget er der en stribe af støtte at hente i naturen, men det gælder for det meste, at det vil være godt at få en uddannet behandler til at hjælpe dig med en behandlingsstrategi.

Salver, der kan kigges på:

· Zinksalve

· Fidesan-salve

· Calendula-salve fra Weleda

· Calendula Nappy Change Cream Baby & Child fra Weleda

· Traumeel, men den må ikke påsmøres direkte på væskende hud

· B12-creme, eftersom den kan have en effekt ved kløen, som anført ovenfor omkring B12-vitamin

· Avivir Creme Xtreme og andre

· Aloe vera-produkter fra Avivir samt Baobabolie fra samme firma

· ByLykke Skin Creme

· Mellissas Citronmelisse Creme

Hvad sker der senere i livet?

Der er mange, som tidligere havde atopisk dermatitis, der udvikler håndeksem som voksne. Der snakkes om, at cirka 25-50 procent af voksne, der havde atopisk eksem som barn, får håndeksem.

Forebyggende bør der vælges et erhverv, hvor der er tørt og rent på arbejdspladsen.

Jeg er gravid!

Hvis mor er lav på fiskeolier og D-vitamin under graviditeten, kan der være øget risiko for atopisk dermatitis hos børnene.

Fosterets udvikling er afhængigt af morens D-vitaminstatus. D-vitaminmangel har sammenhæng med en stigende udvikling af allergisk eksem, både hvis moren under graviditeten har mangel, men også spædbørn kan få mangel af D-vitamin, hvis ikke der gives D-vitamindråber.

Børn vil have glæde af D-vitamintilskud, da mange i dag skånes over for solens stråler og derfor let kommer i underskud, især i vinterhalvåret. Mangel på D-vitamin øger også risikoen for forkølelse og influenza.

Når barnet er født, har studier vist, at amning de første fire måneder af barnets liv kan reducere eksem.

Førhen troede man, at barnets tarmsystem var bakteriefrit ved fødslen, men nu ved man, at morens mikroorganismer påvirker barnet allerede i fostertilværelsen, både med det gode og det dårlige. Derfor er det vigtigt, at moren har en gunstig mikrobiota, så barnets immunforsvar bliver styrket for måske også at undgå allergier. For at sikre det skal kosten være næringsrig og fyldt med fibre og med hvile og bevægelse både før og under graviditeten.

Hos børn med allergier og eksem er der påvist færre lactobaciller og bifidobakterier end hos børn uden allergier og eksem.

Der forskes stadig i, hvilke bakteriestammer som vil gavne bedst.

Mad med mælkesyrebakterier i syrnede mælkeprodukter, syrnet kål, fermenteret mad og sojabønnepasta kan være en god ide.

Hold derudover øje med B12-niveauet, da vitaminet er med til at sikre en god tarmbakterieflora og derudover også er vigtigt for huden.

Resveratrol udtales
Res-vera-trol

Til dig, der gerne vil vide mere, kan du læse om hudsygdomme på sundhed.dk,
og er du fagperson, kender du sikkert de faglige sider på samme hjemmeside.

Vi har medtaget lidt viden nedenfor …

Atopisk dermatitis og smitte: Atopisk dermatitis smitter ikke, dog hvis der er betændelse i eksemen, kan bakterierne overføres til en anden.

Binyrebarkhormoncreme: Cremerne giver en god og hurtig symptomatisk effekt. Fugtighedscreme nedsætter behovet for binyrebarkhormoncreme.

Inficeret eksem: Systemisk antibiotika kan ved inficeret eksem være påkrævet, men ikke nok alene til at få eksemen i ro.

Kaliumpermanganat-bade eller afvaskning med klorhexidin bruges også til at forebygge/behandle infektion i huden. Kaliumpermanganat-bade kaldes også for »røde bade«. Kaliumpermanganat har en desinficerende effekt, som er godt ved inficerede og væskende hudsygdomme.

Fugtighedscreme skal bruges bagefter, da kaliumpermanganat er stærkt udtørrende.

Negle, hud og kar/balje bliver misfarvet af kaliumpermanganat, neglene kan dækkes af neglelak eller vaseline for at mindske misfarvningen.

Immunmodulerende medikament: Kun til børn under to år. Anvendes, når binyrebarkhormoncremer til behandling ikke giver en tilstrækkelig effekt, eller hvis det ikke er muligt at trappe ud af behandling med binyrebarkhormoncremer, uden at der sker en recidivering med eksemen.

Præparaterne er med pimecrolimus eller tacrolimus. Deres effekt er ikke mere effektiv end ved binyrebarkhormoncremer, og effekten sætter langsomt ind ved eksemen. De er også dyrere.

Lokalsteroider:
Der bruges tre grupper steroider til behandling af atopisk dermatitis:

Gruppe I anbefales til ansigtet og til småbørnskroppe

Gruppe II anvendes kortvarigt hos voksne til ansigtet og til børns kroppe

Gruppe III anvendes til krop og ekstremiteter

Behandling med lokalsteroider afhænger af sværhedsgraden af eksemen.

Tjære: Selvom tjære ikke bruges så ofte mere, kan den anvendes, hvis der er kronisk tørre eksemer, hvor binyrebarkhormoncreme ikke er tilstrækkelig.

Links

OM SKRIBENTEN

JOHANNE PRYDS HARTUNG
er vores skribent indenfor biopati.

Uddannet zoneterapeut 2022, støtteterapeut til autoimmune sygdomme 2022 og Biopat/Naturopath ibm.