Gurkemeje overgår de fleste
Helt tæt på forskningen
Når produktudviklere kigger på inflammation og den nyeste forskning, er der flere ingredienser, man ikke kan komme udenom. Det gælder blandt andet omega-3-fedtsyrer til cellemembraners evne til at være elastiske (på fagsprog plastiske) for at kunne imødegå de dele af immunforsvaret, som ellers kan skabe ravage inden i og uden på cellernes overflade. Også udvalgte urter er mulige, og det er især urter og krydderier fra Asien og Afrika, der har vist sig at have en overordentlig fin effekt på inflammation.
Derfor er der rigtig mange gode kosttilskud på butikshylderne, og derfor er der produktudviklere, som har sammensat unikke blandinger med tørrede droger, krydderier og tørekstrakter for at afhjælpe et af Vestens gennemgående problemer, nemlig inflammationerne, der ligger som en fællesnævner for alle de sygdomme, vi i dag kalder for livsstilssygdomme. Men inflammation er så meget andet end »bare« de sygdomme, vi normalt regner for sygdomme forårsaget af livsstil. Diabetes, overvægt og kredsløbsproblemer er blot et lille udsnit af alle de sygdomme, som i bund og grund handler om, hvad der foregår i vores immunforsvar, og hvordan de enkelte celler, organer og organsystemer fungerer, og hvad de bliver fodret med af næringsstoffer eller mangel på samme
Den orange rod er på en af førstepladserne
Kigger man på studier gennem de sidste ti år, er der ingen tvivl om, at gurkemeje hører til blandt de bedst undersøgte krydderier, når det gælder at være bedst til inflammationer. Den højorange rod indeholder et væld af aktive stoffer, kaldet curcuminer, og det er netop ikke bare et enkelt curcumin, der har de gode egenskaber. Faktisk har man indtil videre fundet 22 forskellige curcuminer, der alle spiller en inflammationshæmmende rolle.
Her er blot nogle af studierne på Gurkemeje
Slidgigt kan blive manges følgesvend, jo ældre vi bliver
Et helt stort fokusområde i hele verden er at finde nogle løsninger på slidgigt. Fra officielt hold mener man, at det er en naturlig følgesvend, jo ældre vi bliver, men findes der nogle brugbare løsninger, så vi kan blive bedre til at bevare så meget brusk som muligt mellem to knogleender, så vi undgår at skulle opereres eller være på smertestillende medicin i dagligdagen?
Noget tyder på, at glucosamin kan nedsætte nedbrydningshastigheden, også selvom vi bliver ældre, og man ved også, at vægtbærende motion, for eksempel gang og løb, hjælper på knæ- og hofteled. Men det er ikke altid, at det er nok, og derfor bliver der forsket på livet løs for at finde nogle brugbare metoder eller i det mindste en støtteterapi.
Et forsøg med 160 personer
Forsøget var randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret og selvfølgelig med samtykke fra alle deltagerne. Du kan læse mere om forskningsmetoderne, som man generelt har tilsluttet sig overalt i forskermiljøerne, se her.
Deltagerne blev delt op i to grupper, hvor den ene gruppe fik ekstrakt af gurkemeje, den anden gruppe fik placebokapsler sammen med eventuel smertestillende behandling eller anden standardbehandling. Deltagerne blev vurderet på dag 0, dag 60 og dag 120. På undersøgelsesdagene blev alle vurderet via en række internationalt anerkendte spørgeskemaer, røntgenundersøgelser og blodprøver. I blodprøverne så man blandt andet på intraleukinet IL-1 beta og biomarkører for blandt andet oxidativ stress, for mængden af frie iltradikaler er et udtryk for, hvor meget inflammation der er til stede i kroppen.
Konklusionen
Der var signifikante forbedringer på de fleste parametre hos de af deltagerne, der fik det aktive stof. Det betyder, at der var en effekt af gurkemejeekstraktet, som ikke bare skyldtes en tilfældighed.
(Er du fagperson eller har særlig interesse for målemetoderne, der blev anvendt: Visuel analog skala (VAS) og Western Ontario og McMaster Universities (WOMAC) osteoarthritis indeks, røntgenbilleder til Kellgren og Lawrence-klassificering og blodprøver blev samlet til vurdering af ændringerne i niveauer af IL-1β og biomarkører af oxidativ stress, såsom reaktive oxygenarter og malondialdehyd (MDA)).
OM INTERLEUKINER
Interleukiner er signalstoffer, immunforsvaret anvender som små postbude til at holde øje med alle kropsfunktioner og råbe vagt i gevær, hvis der foregår nogle immunologiske processer, som ikke er hensigtsmæssige for kroppen. De er konstant i bevægelse, men indimellem er der for mange af en bestemt interleukin (eller rettere: som regel et sæt af interleukiner), som et udtryk for, at der er en inflammation et sted i kroppen. Når en given medicin eller, for eksempel som her, en gurkemejeekstrakt støtter op om at stoppe inflammationen, vil der ske en bedring i niveauerne af intraleukinerne.
FORSØG:
Gurkemejes virkning og sikkerhed blev vurderet, når det gælder smerter og fysiske funktioner
367 deltagere, de fleste med slidgigt i knæene, som havde en smerte score på fem eller højere, blev ved lodtrækning opdelt i to grupper.
Den ene gruppe fik ibuprofen på 1.200 mg om dagen, mens den anden gruppe fik tørekstrakt af gurkemejeroden svarende til 1.500 mg pr. dag i fire uger.
Alle de internationale standarder for måling af omfanget af slidgigten, for eksempel WOMAC-smerte, WOMAC-stivhed og WOMAC-funktionsscorer indgik i studiet. Bivirkninger blev også registreret. (Du kan læse om de forskellige scoresystemer længere nede i artiklen).
185 og 182 deltagere blev randomiseret til henholdsvis gurkemejeekstrakt- og ibuprofengrupper, og udgangspunktet for de to grupper var ens (baseline).
Middelværdien af alle WOMAC-scoringer i uge 0, 2 og 4 viste signifikant forbedring sammenlignet med basislinjen i begge grupper, hvilket betyder, at man kunne se, at både de, der fik ibuprofen, og de, der fik gurkemeje, havde en forbedring af symptomer, som var signifikant, hvilket i forskersprog betyder, at det ikke var tilfældigt.
Antallet af patienter, der udviklede bivirkninger, var ikke forskelligt imellem grupperne. Antallet af mavesmerter/ubehag var imidlertid signifikant højere i ibuprofengruppen end i gurkemejegruppen.
Konklusion:
Gurkemejeekstrakter er lige så effektive som ibuprofen til behandling af slidgigt i knæene. Bivirkningsprofilen var ens, men med færre gener i form af smerter i fordøjelsen.
Hvis du vil vide mere om WOMAC-scoresystemet På dansk kan du læse denne specialerapport fra Aalborg Universitet. Klik på lænken. Du kan også google og finde en del på engelsk om slidgigt, som ofte bliver forkortet til OA (osteoarthritis), søg på OA WOMAC, for eksempel denne her: https://www.physio-pedia.com/WOMAC_Osteoarthritis_Index
Til dig, der vil vide meget mere
Hvis du vil vide mere om WOMAC-scoresystemet
På dansk kan du læse denne specialerapport fra Aalborg Universitet. https://projekter.aau.dk/projekter/files/52800143/Speciale.pdf.
Du kan også google og finde en del på engelsk om slidgigt, som ofte bliver forkortet til OA (osteoarthritis), søg på OA WOMAC, for eksempel denne her:
https://www.physio-pedia.com/WOMAC_Osteoarthritis_Index
Et litteraturstudie gennemgår en lang række studier på gurkemeje
Forskerne bag litteraturstudiet udvalgte otte kliniske studier, hvor de ville vurdere effekten af gurkemeje ved behandling af slidgigt. I studierne kigger man på smerte, stivhed og funktionen hos patienterne med slidgigt. I alle studierne var der en placebogruppe inddraget, altså en gruppe, som fik »snydekapsler«. I alle studier undtagen i ét opnåede man signifikante resultater sammenlignet med placebogruppen, og man så også, hvordan gurkemejeekstraktet kunne måle sig med ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (for eksempel Ipren og ibuprofen) og glucosamin (som i studier har vist sig at sænke hastigheden, hvormed brusk nedbrydes, som er en stor del af problemet ved slidgigt).
Forskerne konkluderede dog også på baggrund af litteraturstudiet, at der var brug for endnu flere studier for at påvise mere eksakte resultater.
Det er heldigvis sket i stor stil siden 2017, hvor studiet er fra, men det er altid vigtigt at turde læse om studier, både hvor det går rigtig godt og mindre godt.
METAANALYSE OG STUDIE:
En meget stor metaanalyse og et meget stort litteraturstudie på gurkemeje og dens aktive stoffer, curcuminerne
12 forskellige databaser med international anerkendelse blev gennemgået, heriblandt PubMed, Embase, Cochrane Library, koreanske databaser, kinesiske medicinske databaser og indiske videnskabelige database.
Man udvalgte især de studier, der var baseret på guidelines inden for smertescore-testskemaer, objektive undersøgelser af slidgigten, blodprøver, røntgen m.m. Her fandt de indledningsvist 29 artikler, og udvalgte otte, der opfyldte deres krav til at kunne være med i den sammenlignende metanalyse. I en metanalyse har forskerne lov til at udvælge de forskningsartikler, de vil, og det kan gøre det noget sårbart, fordi der i de artikler, de vælger ikke at medtage, kan ligge en hel del viden, som meget gerne må komme frem i lyset, også til senere mulige forskningsforsøg.
Men sammenfattede man de otte forsøg, der kom gennem “nåleøjet”, kunne man konkludere, at:
→ Der tilsyneladende ikke var nogen bivirkninger ved behandlingen med 1.000 mg curcumin pr. dag, hvilket er en rimelig høj dosis af en ekstrakt med de aktive stoffer i.
→ Og at man også så en god effekt, men at forskerne ønskede mange flere studier.
→ Studiet viste også, på trods af deres måske noget konservative holdning til deres metanalyse, at der var en meget høj signifikans i forhold til placebo. Det fortæller, at sandsynligheden for, at det var tilfældigt, at man fik en virkning, var meget lille. På fagsprog taler man om p-værdier, en værdi, der regnes ud af en computer, når alle detaljer fra studiet, eller i det her tilfælde otte studier, og p-værdien var helt nede på (P <.00001), når man målte på smerte ud fra en internationalt anerkendt smertescoremetode (PVAS), og i andre dele af studiet så man også på fire af studierne en signifikant forskel målt i forhold til placebo målt på WOMAC-metoden på (P =0,009).
→ Når man målte i forhold til almindelig smertestillende medicin i fire af studierne, så man stort set den samme effekt, men til gengæld finder man meget få eller moderate bivirkninger ved brug af gurkemejeekstrakt i forhold til for eksempel NSAID-produkter, som Ipren og ibuprofen og lignende smertestillende medicin, der for eksempel kan påvirke mavesækken ved langvarig brug.
Konklusion på gurkemejeekstrakts virkning målt på mange flere studier, end vi her har fremhævet, viser, at hvis ellers det er et gurkemejeekstrakt, der indeholder tilstrækkeligt af de forskellige typer af curcuminer, som findes i den meget fine orange rod, så skaber gurkemeje en bivirkningsfri, inflammationshæmmende og dermed smertestillende effekt på kroppen.
Gurkemejeekstrakt virker ikke over natten, så ved akutte smerter, hvor der er behov for smertestillende effekt, er det værd at tale med din læge eller med apoteket.
Til gengæld kan man se nogle meget fine resultater på kroniske smerter, og især hvis man støtter kroppen gennem flere uger og gerne over 12 uger.
For dig, der vil vide mere om, hvilke signalmolekyler m.m. gurkemeje er undersøgt for, er der en liste her, som blandt andet fremkommer, når man undersøger sikkerheden af anvendelsen. Man har for eksempel set, at der ingen problemer er med at anvende helt op til 12 gram pr. dag over tre måneder af curcuminerne, altså ikke blot roden, men en ekstraktion af de aktive stoffer, curcuminerne.
Curcumins virkninger hidrører fra dets evne til at modulere mange signalmolekyler, såsom proinflammatoriske cytokiner, apoptotiske proteiner, NF -KB, cyclooxygenase-2, 5- LOX, STAT3, C-reaktivt protein, prostaglandin E (2), prostataspecifikt antigen, adhæsionsmolekyler, phosphorylasekinase, transformerende vækstfaktor – β, triglycerid, ET -1, kreatinin, HO -1, AST og ALT hos forsøgspersoner.
I kliniske forsøg er curcumin blevet brugt enten alene eller i kombination med andre stoffer.
Mere viden om Gurkemeje:
Gurkemeje er traditionelt også anvendt til fordøjelsesproblemer som for eksempel oppustethed, luft i tarmene, træg fordøjelse ved blandt andet at fremme evnen til at danne mere galde og få galden ud via galdeblæren til tyndtarmen, hvor den hjælper med at nedbryde fedt.
Gurkemeje finder du blandt andet i Sandvig Pharmas produkt, ReActive.
OM SKRIBENTEN
MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.
Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.
