ReSet fra Sandvig Pharma, hvis du vil bevare og styrke led, muskler og sener

ReSet fra Sandvig Pharma kan meget vel være en rigtig god medspiller i dit liv, hvis du gerne vil bevare og styrke dine led, muskler og sener og ikke mindst slippe for unødige smerter. 

ReSet indeholder:

ReSet kan derfor være et fint basisprodukt sammen med din daglige vitaminpille og dine fedtsyrer.

Den meget orange gurkemejerod er heldigvis orange …

Vidste du, at jo mere orange en gurkemejerod er, jo bedre er den som antioxidant? Det er faktisk, hvad alle farverige frugter og grøntsager har til forskel fra de mere hvide og blege fødevarer. Jo mere de stråler i alle deres stærke gule, orange og røde farver, jo flere antioxidanter kan du forvente i din kost eller i dit kosttilskud. 

Vi har brug for antioxidanter for at hindre, at de såkaldte frie iltradikaler giver for store udfordringer for vores kroppe. Egentlig er det et interessant fænomen, for mange tror, at det altid er udefrakommende belastninger, der skaber de frie radikaler, men kroppen selv danner konstant de frie elektroniske komponenter, hver gang vi trækker vejret, eller når en celle skal forny sig – eller når vi motionerer eller sover. Ja, uanset hvad vi foretager os, indgår der altid en udvikling af frie radikaler, og de både må og skal være til stede i et vist omfang. Men bliver der for mange, kan det skabe udfordringer for cellerne, der vil have sværere ved at trives optimalt. 

De frie iltradikaler er små elektroniske molekyler, som hele tiden er i spil på celleplan. De er kemisk ustabile og stjæler derfor stoffer for at blive stabile. Frie iltradikaler findes bl.a. i tobaksrøg, radioaktiv stråling, for eksempel ved røntgenundersøgelser, visse opløsningsmidler og i et væld kemiske stoffer, men altså også som en naturlig del af livet, når vi trækker vejret, eller når celler fornyer sig.

Antioxidanter modvirker de udfordringer, som for mange frie iltradikaler skaber i kroppen.

Gurkemeje støtter både funktionen i hjerte og kredsløb

Ved netop at virke som en god antioxidant får du skabt en støtte til hjertets og kredsløbets funktioner. Ekstrakt af gurkemejeroden eller gurkemejerod, for eksempel som smoothie, kan støtte kroppen i at regulere mængden af frie iltradikaler i kroppen. 

OBS!

Husk at tilsætte lidt olie og sort peber til din smoothie, så du kan optage gurkemejes aktive stoffer i kroppen. 

En lille smule frie radikaler er faktisk nødvendige i leveren, da de er involveret i en korrekt nedbrydning af alkohol, medicin og andre emner, der ellers kan gøre det sværere for leveren at nedbryde, hvad kroppen helst vil være foruden. Derfor hjælper gurkemejeroden med at opretholde en sund lever.

Harpiks fra Boswellia-træet

Boswellia serrata har ikke fået noget dansk navn, og den gror da også bedst i de indiske egne af verden. Den er i Indien og gennem studier fra resten af verden kendt for at støtte de mentale funktioner i hjernen, den hjælper os med at bevare sundheden gennem fordøjelseskanalen og kan forbedre knogler, led og muskler. Det virker måske underligt, at lidt harpiks kan virke så mange steder i kroppen og på så mange forskellige funktioner, men det skyldes dens indhold af de såkaldte boswellinsyrer, der sammen med æteriske olier og harpikssyrer danner evnen til at skabe støtte til forskellige organer i kroppen. 

At bevare koncentrationen
Når man siger om en urt, eller i det her tilfælde en harpiks fra et bestemt træ, at dens aktive stoffer kan forfine de mentale funktioner, betyder det, at vi får støtte til at blive bedre til at bevare koncentrationen, evnen til indlæring og til i det hele taget at få det bedre med os selv. 

At forbedre knogler, led og muskler

De fleste i Vesten bliver ældre end nogensinde, og at bevare et godt helbred handler bl.a. om at styrke knogler, led og muskler. Cellefornyelsen i vores muskler og knogler sker uophørligt, selvom knoglerne umiddelbart virker meget massive. Det er blandt andet hormoner, vitaminer og mineraler, der er med til at opretholde en god knoglesundhed, og det sker ved at kunne nedbryde knoglevæv og i samme moment at opbygge knoglemassen igen, så vi bevarer stærke knogler hele livet eller så længe som overhovedet muligt. Det kræver især ekstra tilførsel af visse vitaminer og mineraler, som du kan læse mere om her.

Rundt om knoglerne er der en benhinde, der sørger for en god forsyning ind i den noget tættere knoglestruktur, og det er her, næringsudvekslingen foregår: Næringsstofferne bliver tilført, mens de nedbrudte knogleceller passerer ud i benhinden og videre ud i blandt andet blodkredsløbet, der sender de døde celler videre til leveren, som sørger for den øvrige nedbrydning. 

Bløde, men stærke muskler
I de noget blødere muskler sker der det samme: Vi har et kredsløb, der sammen med det omgivende bindevæv sørger for transport ind og ud af muskelcellerne, så musklerne konstant kan komme af med affaldsstofferne, og samtidig sendes næringsstofferne ind gennem de helt små blodkar. Det er også her, at immunceller, antioxidanter, hormoner og andre signalstoffer står parat med en håndsrækning, når vi bruger vores muskler. Det skal vi helst gøre så ofte som muligt i de vågne timer, for der er ingen tvivl om, at jo bedre vi kan bevæge os, jo bedre betingelser skaber vi for vores muskler og knogler.

Leddene har brug for råstyrke fra gang og løb
Leddene udgør deres helt egen historie, for her er der faktisk ikke så stor en blodforsyning ud i de store led, som man skulle tro. Det gælder især de store led, hvor det er bevægelsen af brusken og ledvæsken, der skaber muligheden for at forny cellerne i området. Derfor er det uomtvisteligt vigtigt at bruge alle led hver eneste dag, og gerne med høj fysisk aktivitet i benene, så brusk og ledvæske bliver tvunget til at forny sig. Derfor er al sport, som er vægtbærende, hvad enten du er til badminton, gode lange gåture eller tager dig en løbetur de fleste dage i ugen af allerstørste betydning for din knoglesundhed i for eksempel knæ og hofter. Find en motionsform, der gør dig glad og i godt humør. 

En plante, som har været kendt siden oldtiden
Commiphora mol mol lyder som en bid af en sang, og hvis der nogensinde er skrevet en tekst til lige netop denne busk, må stroferne handle om, hvordan den i dagligdagen hjælper dig med at opretholde en sund hud og støtter nervernes funktion. 

Hvorfor kan en enkelt droge virke på to så forskellige områder i kroppen? Faktisk er det af samme årsag som gurkemejeroden: Antioxidanterne i planten rækker ud til netop hud og nervesystem for at regulere mængden af de frie iltradikaler, som ellers kan virke som en lidt for stor mundfuld, på trods af at huden faktisk er kroppens største organ. 

Huden holder jo sammen på os og danner ligesom slimhinderne inde i kroppen det ydre værn mod alverdens belastninger, og heldigvis sker der en sortering allerede i de yderste lag af huden, ligesom slimhinderne også skal være stærke for at imødegå belastninger.  Her har vi så blandt andet, sammen med vitaminer, fedtsyrer og mange andre næringsstoffer, mulighed for at danne nok antioxidanter til, at vores hud slipper så skånsomt igennem livet som muligt. 

Det samme gælder i vores nervesystem. Her kan antioxidanterne sammen med andre aktive stoffer i Commiphora mol mol beskytte vores nerveceller, så de fortsat kan bevare deres funktioner.

Du kan læse meget mere om slimhinder HER

OM SKRIBENTEN

MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati. 

Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.

LÆS MERE HER:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *