Slimhinder kan få hjælp fra naturen

Måske er du også en af dem, der konstant har problemer med slimhinder et eller andet sted i kroppen. Du bliver forkølet, du får bihulebetændelse, det går over igen, men så får du tarmkatar eller blærebetændelse. Måske vandrer problemerne ikke rundt i sit helt eget årshjul, måske er det mest luftvejene og fordøjelsen, der er udfordret? 

Vi går til lægerne, til specialisterne, den ene kigger ind i blæren, den anden kigger op i bihulerne, den tredje vil gerne se på tarmen, men ingen af dem går helt op i helikopteren og spørger sig selv: Hvorfor har denne patient gentagne problemer med immunforsvar og slimhinder? Kunne der være en sammenhæng?

Ja, det kan der. For slimhinder er dannet stort set samtidig i fostertilstanden, de er opbygget af de samme komponenter, og slimen, der skal ligge et beskyttende lag, hverken for lidt eller for meget hen over cellevæggene, stammer fra de immunceller, som ligger lige under slimhinden inde bag ved den yderste cellevæg, hvor immunforsvar konstant forsøger at holde øje med, hvad der kommer forbi ude i slimen. 

Slimens beskaffenhed, for eksempel tykkelse, kan være med til at bestemme, hvor god en funktion det pågældende organ har. Tørre slimhinder i halsen kan let mærkes som en irritation, det samme mærker mange kvinder i underlivet efter overgangsalderen, mens det straks er sværere at regne ud, om det er slimhindernes sundhed, der spiller ind, når vi får den lidt blandede diagnose, som »tarmkatar« er.

Inflammation er andet end smerter

Hvis du hører til en af dem, der allerede har hørt om inflammation, så forbinder du det sikkert mest med mennesker, der har ondt et eller andet sted. Men vi kan sagtens have inflammationer også i slimhinderne og de underliggende karvægge. Og vi kan sagtens have inflammationer uden at have infektioner med betændelse. Men har man en infektion, er der også altid en inflammation. Det lyder måske indviklet, men helt kort fortalt er det måske mere enkelt, end du tror. En inflammation, mens du for eksempel har halsbetændelse, er immunforsvaret, der skaber den! Og det er kun godt, for det er et udtryk for, at immunforsvaret med alle dets akutte immunstoffer er på vagt, det samler sig omkring infektionen, åbner for blodkarrene, så immuncellerne kan komme til at arbejde, og hvis det går godt, vil både infektion og inflammation forsvinde igen. 

Men det går ofte anderledes, især hvis man er svækket andre steder, eller hvis immunforsvar, nervesystem m.m. har haft susende travlt med en bihulebetændelse, en byld i underlivet eller en tarmkatar.

Måske forsvinder den akutte situation med infektion i halsen, men der bliver ved med at være inflammation. Det mærker man måske ved, at man er mere tør i halsen, eller der opstår en nervøs hoste eller mere udefinerbare symptomer. Måske opstår der også en længerevarende træthed, og et par måneder senere er du syg igen med akutte symptomer, som måske er penicillinkrævende. Derfor skal du også opsøge læge, for der kan være sygdomme, som skal have antibiotika, eller der kan være symptomer, som du tror, er en halskatar, men måske er nogle helt andre problemer. 

Når det er afklaret, og du kan se, at du enten har:
—  Springende slimhindeproblemer, for eksempel bihulebetændelse, forkølelse, halsproblemer, bronkitis, hoste gennem længere tid, tarmkatar eller måske de mere kroniske tarmsygdomme, måske du ofte får blærebetændelse eller problemer i underlivet. 
Eller har kroniske problemer, som forbliver lokalt
—  I luftvejene i form af kronisk bilhulebetændelse, kronisk halskatar, kroniske lungelidelser.
—  I tarmene, for eksempel kronisk forstoppelse, kronisk diarre, slim i afføringen, måske diagnoser som colitis ulcerosa eller Morbus Chron.
—  I blæren med kroniske blærebetændelse, cystitis m.m.
—  I underlivet med gentagne infektioner eller problemer med svamp etc.
P.s Vil lige igen understrege, at du skal gå til læge med dine symptomer!
Så handler det alt sammen fra et helikoptersynspunkt og ned på celleplan om inflammation.
Hele den generelle mekanisme bag inflammation kan du læse om her.
Lige nu handler det om inflammationer i slimhinderne, og det interessante er, at som vi nævner i indledningen, er alle slimhinder, uanset hvor de er i kroppen, stort set bygget op af samme formel.
De har en mere eller mindre tæt cellevæg, som for eksempel i halsen er flere lag tyk, fordi den skal tåle, at mad skal passere, både med lidt skarpe kanter eller i en større mængde (husk at tygge maden).

I tarmen er der et meget tyndere cellelag, for det er her, næringsstoffer skal optages i kroppen, men selvom cellelagene er forskellige i tykkelse, er det de samme næringsstoffer, de har brug for.

Inflammationskort fra Institut for Biologisk Medicin

 

Mulige løsninger, som skal ses som et hele

Du kan læse om vitaminer og mineraler andre steder her på naturehealth.dk, men skal vi lige fremhæve de vigtigste for slimhinder, hvor du kan fokusere på:

A-vitamin opbygger slimhinder. 

C-vitamin hjælper på det underliggende immunforsvar, så det er mere parat. C-vitamin er også med i opbygningen af det bindevæv, der ligger lige bag ved det yderste cellelag, hvorpå slimen optræder. 

Silicium har altid været kendt som »slimhindeopbyggende«, og det har været en gåde for redaktøren, for der er egentlig ikke nogen studier, der underbygger påstanden. Indtil vi på redaktionen opdagede, at silicium virker nede i de immunceller, der ligger lige under cellevæggen, og det er her, at slimen bliver produceret, før den bliver bragt ud til overfladen, for eksempel i halsslimhinden eller på cellevæggene alle andre steder (se listen ovenfor).

Zink er kendt for at hjælpe over 300 enzymer med at fungere i kroppen, herunder at støtte immunforsvaret. 

Alle de nævnte vitaminer og mineraler kan du læse mere om her, for vi har kun medtaget de egenskaber, vi ved mest om, hvad slimhinder angår, og kun hvad der lige nu er relevant for at forstå inflammationernes virke på slimhinderne, på godt og ondt. 

Slimhinder set i microskop
 

Naturens skatkammer byder på flere muligheder til inflammationer i slimhinderne

I de sidste årtier er forskere og læger blevet meget mere opmærksomme på, at sygdom i alskens organer i høj grad er styret af immunforsvarets små signalstoffer, cytokinerne, som også kaldes interleukiner. De er til stede i hobetal for konstant at sende besked til de store immunceller om, at der er fare på færde – eller at alt er godt. Der findes forskellige hovedgrupper af signalstoffer, kaldet Interleukin (IL-1, IL-6 og så videre, se længere nede i artiklen), og vi er sådan set venner med dem alle, hvis blot enkelte af dem ikke kommer i overtal og vedbliver at tro, at der er et problem på en cellevæg. 

Det er en del af hele problemet omkring inflammationer: At de reagerer, hvor de ikke nødvendigvis behøver at gøre det, men nogle af årsagerne kan være, at de opfatter cellevægge i et specifikt område, for eksempel i tarmen, i en blære eller i bronkierne, som værende i en ringe tilstand, og derfor fortsætter immunforsvaret med at ville forsøge at rette op på tilstanden. Det går blandt andet ud over cellevæggene, altså cellernes membraner, som alle er opbygget af fedtstoffer, og der vil også opstå et overskud af de såkaldte frie radikaler, som hugger elektroner fra andre, ellers sunde celler. Det er her, der kommer to forskellige muligheder på banen: Fedtsyrer for at beskytte karvæggene og de efterhånden så meget omtalte antioxidanter, vi især finder i de meget farverige grøntsager og frugter.

Urterne har bevist deres virkning
Flere af dem, vi nævner nu, har du måske hørt om før, men de har allermest været nævnt i forbindelse med smerter og mindre hyppigt om, hvordan de kan dæmpe uhensigtsmæssige inflammationer på slimhinderne. 

Vi gennemgår tre forskellige droger og holder ellers øje med, om der kommer flere studier på andre urter, der også kan støtte os.

De tre droger finder du samlet i ReSet fra Sandvig Pharma, og selvom der står to kapsler på produktet, er det fint at booste kroppen i en måned eller tre med dobbelt dosis. 

Du kan også læse nogle forslag til, hvordan du kan kombinere ReSet med andre muligheder, så du kommer hele vejen rundt i kroppen og får tilført både fedtsyrer, vitaminer og mineraler samt om nødvendigt andre urter til at få kroppen på højkant igen. 

Gurkemeje med allermest forskning
Vi begynder med gurkemeje, som du med garanti kender i forvejen. Ikke fordi du måske har brugt den i dit eget køkken, men interesserer man sig bare en smule for sundhed, er den næsten ikke til at komme udenom. 

Stimulerer galdeproduktion og hjælper på det lokale immunforsvar

Traditionelt har Curcuma longa, som er gurkemejens botaniske navn, været brugt til at fremme galdeproduktionen og dermed skabe et bedre galdeflow til nedbrydning af fedtstoffer. I dag har man opdaget, at der også er hjælp at hente for tarmene gennem regulering af de signalstoffer (cytokiner/interleukiner), der har indflydelse på alle inflammatoriske tarmsygdomme, også de mere »enkle sygdomme« som for eksempel tarmkatar. At vi nævner det som en »enkel sygdom«, betyder i denne sammenhæng, at der sagtens kan være en dysbiose, hvor der er rod i tarmbakterierne, der kan også være problemer med smerter, oppustethed, løse afføringer, træge tarme og vekslende afføringer, uden at det er kronisk tarmbetændelse som for eksempel colitis ulcerosa eller Morbus Crohn. En tarmkatar kan være et rigtig ubehageligt bekendtskab, men altså ikke en overreaktion fra immunforsvaret, som man ser ved autoimmune sygdomme, der kræver specialistbehandling. 

Det er rigtig vigtigt at kunne se forskel på, for behandling af en tarmkatar er måske en månedsplan, hvor man får rettet op på ubalance i slimhinder og mikroflora, mens de mere kroniske tarmsygdomme kan være en livslang følgesvend, som heldigvis også kan behandles, men kræver noget mere. 

Når vi kigger på forskningen vedrørende inflammation i slimhinder, kan vi fremhæve især ét studie, hvor man har kigget på, hvordan de aktive stoffer i gurkemeje kan regulere (på fagsprog kaldet modulere) de forskellige signalstoffer, der opholder sig i og omkring organer, der er beklædt med slimhinder. Man har målt på en lang række signalstoffer, som ikke kun har med slimhinder at gøre, men også vedrører mange andre organer, blandt andet nyrer og lever. I de samme studier har man også set på, om curcuminer, altså de aktive stoffer i den orange rod, var sikre at anvende. Alle studier viser, at det er en meget sikker plante at anvende, endog i meget høje doser. Måske var det helt unødvendigt at bruge forskningstid og penge på det, for vender vi blikket mod Asien, er gurkemeje en del af alle dagens måltider hele livet. 

Der findes meget omfattende studier, og du kan selv blive klogere på pubmed.com ved for eksempel at skrive »curcuma longa« i søgefeltet. Her vil du opdage, at der er 5.286 studier at vælge imellem …

I begyndelsen troede man, at der kun var tale om en curcumin som værende årsag til den orange farve og dermed den fine effekt på kroppen, men i dag har man indtil videre lokaliseret 22 forskellige curcuminer i roden. Derfor er det også så vigtigt, at man går efter et kvalitetsprodukt, hvis du skal bruge rodens egenskaber til at opretholde, vedligeholde eller optimere nogle sundhedsforhold rundt om i kroppens slimhinder.

Forstå hvilke signalstoffer m.m. der er involveret

Curcumins virkninger hidrører fra dets evne til at modulere mange signalmolekyler, såsom proinflammatoriske cytokiner, apoptotiske proteiner, NF-KB, cyclooxygenase-2, 5-LOX, STAT3, C-reaktivt protein, prostaglandin E (2), prostataspecifikt antigen, adhæsionsmolekyler, phosphorylasekinase, transformerende vækstfaktor – β, triglycerid, ET-1, kreatinin, HO-1, AST og ALT i menneskelige deltagere. I kliniske forsøg er curcumin blevet brugt enten alene eller i kombination med andre stoffer. Forskellige formuleringer af curcumin, herunder nanopartikler, liposomal indkapsling, emulsioner, kapsler, tabletter og pulvere, er blevet undersøgt.

Konklusion

Det giver rigtig meget mening, at de aktive stoffer, curcuminerne, fra gurkemejeroden har fundet vej til Danmark i rigtig mange forskellige produkter. Fra Sandvig Pharma finder du blandt andet gurkemeje i ReSet, som er udviklet specifikt til problemstillinger med inflammation i slimhinder. Derfor har de også tilsat harpiks fra Boswellia-træet og myrra, der har lignende egenskaber.

Forskningen på Boswellias evne til at være inflammationshæmmende på slimhinder

Søger du her på www.naturehealth.dk, vil du møde Boswellia serrata, det lille træ med sin stærke harpiks, som en del af en smertestillende mulighed. 

Ligesom med for eksempel Curcuma longa, gurkemejeroden, er også de immunkomponenter, boswellinsyrerne regulerer, af en sådan natur, at de arbejder både i muskler, led, bindevæv og for eksempel i og på slimhinderne. De modulerer vores immunsystem, så de komponenter, vi har brug for mere af, bliver opreguleret i et stykke tid, mens andre bliver nedreguleret. 

Man har identificeret flere end 12 forskellige boswellinsyrer, men også opdaget, at kun enkelte, KBA og AKBA, tilsyneladende er af betydelig farmakologisk interesse. Det er forskning ned i mange enkeltkomponenter, som på den ene side ser ganske lovende ud, når vi taler om midler, der er bivirkningsfrie, samtidig med at de har en inflammationshæmmende effekt, blandt andet på slimhinder og i muskler, led og bindevæv. Anden forskning antyder også, som vi ser med mange andre naturlige produkter, at man ikke skal forsøge at isolere de boswellinsyrer, man mener har den bedste effekt, men i stedet sørge for at lave en ekstraktion af hele harpiksen, mens man skeler til, at niveauet af boswellinsyrer er så højt som muligt. Det skaber en modulering og støtte til immunsystemet, ikke kun i forhold til prostaglandinsyntesen, hvor arakidonsyre kan udvikle prostaglandiner, der kan være med til at skabe inflammationer, men også ved at virke på dannelsen af leutrokiner og at støtte hele komplementærsystemet. 

Lyder det indviklet? Det er det, men glæd dig over denne konklusion:

En god ekstrakt af Boswellia serratas harpiks kan både hjælpe på inflammation, der skaber de kendte smerter i muskler, led og bindevæv, og hjælpe på inflammation i slimhinder, for eksempel i luftveje og tarmsystem. 

Til dig, der gerne vil gå i dybden med mekanismerne bag Boswellia serrata-ekstrakt’


Farmakologi
Boswellinsyrer, som er pentacykliske triterpener, tilhører de aktive farmakologiske forbindelser af oleogenharpiksen af ​​forskellige Boswellia-arter. I harpiksen er der blevet identificeret mere end 12 forskellige boswellinsyrer, men kun KBA og AKBA har betydelig farmakologisk interesse. Biologisk aktivitet: I et ekstrakt af harpiksen af ​​Boswellia-arter er flere faktorer ansvarlige for det endelige resultat af en terapeutisk virkning, det være sig synergistisk eller antagonistisk. Desuden er de antiinflammatoriske effekter af BA’er forårsaget af forskellige virkningsmekanismer. De indbefatter inhibering af leukotriensyntese og mindre prostaglandinsyntese. Endvidere hæmning af komplementærsystemet ved niveauet af omdannelse af C3 til C3a og C3b. Et stort mål for BA’er er immunforsvaret. Her har BE’er samt BA’er, herunder KBA og AKBA, vist sig at formindske produktionen af ​​proinflammatoriske cytokiner, herunder IL-1, IL-2, IL-6, IFN-y og TNF-a, som er rettet mod at ødelægge væv, brusk, insulinproducerende celler, bronchiale, tarm og andre væv. NFĸB anses for at være målet for AKBA. De komplekse handlinger af BE’er og BA’er i inflammerede områder er lokaliseret bag den inflammatoriske proces. I dette tilfælde har in vitro- og dyreforsøg vist, at BA’er og BE’er undertrykker proteolytisk aktivitet af cathepsin G, human leukocyt elastase, dannelse af oxygenradikaler og lysosomale enzymer.
Farmakokinetik:
Mens KBA absorberes, når blodniveauerne ligger tæt på in vitro IC50, er AKBA mere aktiv i in vitro-undersøgelser end KBA, men undergår meget mindre absorption end KBA. Imidlertid er absorptionen af ​​begge forøget mere end to gange, når de tages sammen med et højt fedtindhold.
Kliniske undersøgelser:
Der er en række kroniske inflammatoriske sygdomme, som reagerer på behandling med ekstrakter fra harpiksen af ​​Boswellia-arter. Selvom antallet af tilfælde er lille i beslægtede kliniske undersøgelser, er deres resultater overbevisende og understøttet af de prækliniske data. Disse undersøgelser omfatter rheumatoid arthritis, slidgigt, kronisk colitis, ulcerøs colitis, kollagenøs kolitis, Crohns sygdom og astma i bronkier. Det kan ikke forventes, at der er helbredelse fra disse sygdomme, men i det mindste forbedring af symptomer i omkring 60-70 procent af tilfældene. 
Bivirkninger:
Antal af bivirkninger er ekstremt lavt. De mest rapporterede klager er gastrointestinale symptomer. Allergiske reaktioner er sjældne. De fleste forfattere rapporterer, at behandling med BE’er tolereres godt, og de registrerede bivirkninger i BE- og placebogrupperne er ens.

I myrras skær

Vi har kendt værdien af myrra siden oldtiden, men her i Danmark har forskningen haft trange kår. Og det er rigtig ærgerligt, for kigger vi på studier fra udlandet, dukker der en masse informationer op, som især er til gavn for alle, der er plaget af smerter fra leddene eller har problemer for eksempel med slimhinderne. 

Myrras botaniske navn svinger lidt, især efternavnet, og det er ikke så mærkeligt, for der findes flere arter i slægten, og derfor er det også lidt forskelligt, hvilken art der har været anvendt i studierne. Vi har valgt at fremhæve studier på to arter, da de ligner hinanden til forveksling og i virkeligheden nok er den samme, men de er blevet klassificeret dels af en botaniker i England og sikkert den anden botaniker bosiddende i Mellemøsten og Afrika, da det er herfra den største udbredelse af planten er sket. Lige her skal man huske, at klassificeringer af planter er sket længe før, der var mulighed for kommunikation mellem verdensdele eller områder i samme land. 

Commiphora mol-mol
Commiphora myrrha (Nees)

Den stadige jagt på bivirkningsfrie løsninger til inflammation
Set med moderne øjne på de mange forskningsresultater, der bliver frembragt over hele verden, kan vi godt tillade os at mene, at en af årsagerne til, at blandt andet myrra kan fremvise så vidt forskellige resultater, er en eneste grundlæggende faktor: At mange sygdommes natur er skabt af den inflammation, der er opstået et eller flere steder i kroppen. Set i det lys, er det ikke svært at forstå, at også myrra, ligesom mange andre urter, rødder, blade og blomster, har så fin effekt på kroppens mange symptomer. I dag ynder man at finde forskellige typer af medicin til tilsyneladende meget forskellige diagnoser, men set fra et helikopterperspektiv, handler de alle stort set om det samme: Det er de samme immunceller, cytokiner/interleukiner, der skaber virak ude på cellevæggene, og de gør det ikke for at genere os, men for at passe på vores celler, blandt andet i forhold til de skader, der kan opstå på cellemembranen, når de bliver udsat for frie iltradikaler etc. Bag om de frie iltradikalers togt mod vores celler ligger blandt andet vores moderne livsstil med alt for mange belastende faktorer fra miljøgifte, mad uden næringsstoffer samt stress og jag. Listen er meget længere, og det kan du læse meget mere om her, hvor biopater/naturopather i biologisk medicin har grupperet dem let og overskueligt. 

Hvis ikke de smertestillende og inflammationshæmmende typer af medicin havde så mange bivirkninger for mennesker med kroniske problemer, var der ingen grund til at gå baglæns til naturens skatkammer efter løsninger. 

Men der er alvorlige bivirkninger ved brug af de fleste, især smertestillende, midler, og især hvis man på grund af livslange problemer med smerter eller kroniske problemer, for eksempel i luftvejene og tarmsystemet, er nødt til at spise medicin mere eller mindre dagligt. 

Derfor forskes der på livet løs efter nogle løsninger, og her dukker myrra op som en af mulighederne. 

Man ved, at det især er mavesæk, tarme, lever, luftveje og nyrer, der kan blive belastet af hyppig brug af smertestillende gennem livet, så de vil til hver en tid have brug for støtte, så vi undgår, at alt for mange belastende faktorer indtager vores kroppe. 

Konklusion på hele artiklen om slimhinder og inflammationer

Du skal passe på dine slimhinder, og er der allerede problemer forårsaget af inflammationer, skal du også støtte dem, så du gør så meget som muligt for at undgå, at problemerne accelererer. 

Det kan du blandt andet gøre ved at spise en god portion vitaminer og mineraler, der bygger slimhinder op, sørg også for gode fedtsyrer, og brug gerne for eksempel Sandvig Pharmas ReSet, hvor du sagtens kan spise to kapsler morgen og to kapsler om aftenen i en måned eller tre, afhængigt af din situation, og dernæst sætte dosis ned til to kapsler. 

Der findes ikke mirakuløse virkninger på den korte bane, men det kan virke ret så mirakuløst at tage hånd om sin krop med naturlig støtteterapi.

OM SKRIBENTEN

MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.

Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.

LÆS MERE HER:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *