Vi vil gerne hen, hvor peberet gror …

Fra Østens madkammer har vi fået en stribe af krydderier og urter, der viser sig at have en overordentlig stor betydning for folkesundheden. I Asien spiser man krydderier i skefulde, ikke som en knivspids af det ene eller det andet. Og det giver rigtig god mening, når man ser på de enkelte krydderier og opdager, at de faktisk meget mere sammen end hver for sig supplerer hinanden. Måske er det netop derfor, at man ikke så de samme typer af inflammationer og kroniske sygdomme i Asien, som man ser her i Vesten. Læg mærke til, at vi er nødt til at tale i datid, for store dele af den mere velstående befolkning i Asien har desværre taget Vestens livsstil til sig med både at spise for meget og alt det forkerte. 

Tilbage til Europa: Når vi adopterer nogle af krydderierne, men kun i meget små mængder, fordi vores madkultur er så anderledes, er det også et spørgsmål om, hvorvidt vi overhovedet får gavn af en knivspids her og der. Er vi nødt til at gå all-in og spise asiatisk for at opnå de gavnlige effekter til gavn for alle celler og ikke kun nogle enkelte? Eller er der noget, vi kan gøre med moderne videnskab, hvor vi kan hoppe over, hvor gærdet er lavest, eller hvor vi ikke skal vende vrangen ud på hele vores madkultur? 

Ja, siger forskningen, vi kan rent faktisk gøre noget:

1. Vi kan sørge for, at de droger og krydderier, vi spiser, har maksimalt indhold af de aktive indholdsstoffer, dog uden at forvandle dem til medicin, hvor man kun ekstraherer et enkelt aktivt indholdsstof. Historien viser, at det meget ofte skaber bivirkninger og ophører også med at have så meget med naturen at gøre. Bevar så vidt muligt alle plantestofferne, da vi ved, de arbejder sammen. Vi ved også, at vi ikke kender dem alle. For eksempel ved vi, at vi for år tilbage troede, at der findes et enkelt curcumin i gurkemeje, men i dag er der indtil videre lokaliseret 22 af slagsen. Det er i øvrigt curcuminerne, der skaber den orange farve, men det var lige et sidehop væk fra peberkornene. Dog ikke mere hop, end at vi kommer tilbage til rødderne igen.
   
   
2. Vi kan også sørge for at skabe så stor en biotilgængelighed som muligt ved at kigge på, hvad der får forskellige aktive stoffer til lettere at trænge ind over tarmvæggen, dernæst ind over cellevæggen og også gerne til så aflukkede steder som for eksempel vores hjerne. Og nu vil du forstå, hvorfor jeg hoppede direkte til gurkemejen og væk fra, hvor peberet gror: For hjernen er heldigvis udstyret med en blod-hjerne-barriere, der afviser de fleste stoffer som værende farlige. Dermed har kroppen indbygget sin egen beskyttelse. Men der er jo næringsstoffer, vi gerne vil have tilført, for eksempel fedtsyrer og sukker, som hjernen er helt afhængig af, og nyere forskning antyder blandt andet, at ved at kombinere gurkemeje med den sorte peber vil hjernen gerne modtage de aktive stoffer, og det er en vigtig kendsgerning, for det ser ud til, at den orange gurkemejerod især kan have en betydning for udvikling af demens og Alzheimer.
   
   
3. Viden om, at peber rent faktisk øger biotilgængeligheden på en lang række krydderier og urter, er stadig ganske ny, men forskningen er spændende, og vi ser da også flere og flere producenter tilsætte peber, så vi øger chancen for, at vi får den rette hjælp fra vores køkken og vores kosttilskud. Og når vi nu er landet i køkkenet igen: Du skal spise krydderier og urter hver eneste dag og gerne i store skefulde for at opnå en terapeutisk effekt. At behandlere gerne vil opnå en terapeutisk effekt, er en selvfølgelighed, når vi arbejder med mennesker, der for eksempel har kroniske problemstillinger, lige fra problemer med blodsukker, kolesterol, forhøjet blodtryk, andre hjerte-kredsløbs-problemer til overvægt og sågar, som nævnt tidligere, forskellige sygdomme, der har med nervesystemet at gøre.
   
   
4. Kort sagt kan peber sagtens være den fødevare, der skal anvendes i samtlige kosttilskud for at øge biotilgængeligheden. Og jo mere udfordret man er med forskellige typer af sygdomme og kroniske inflammationer, som ofte ligger til grund for mange sygdomme, jo mere vigtigt er det, at vi sikrer os, at det hverken er fordøjelsen eller problemer på celleplan, der er afgørende for, om vi kan forebygge, skabe lindring, opbremsning af et problem eller endog en situation, hvor vi helt kan stoppe symptomer og sygdom.
   
   

Sort peber bruges i mange sammenhænge
Alle kender vist sort peber, og vælger du friskkværnet peber, som kan antage mange farver, lige fra hvid til rød, grøn og den meste kendte, sort, får du nogle smagsnuancer, som dine smagsløg vil være rigtig glad for. 

Det viser sig gennem forskning, at især den sorte peber indeholder et højt indhold af piperin, der ikke kun anvendes i madlavningen, men også til en række andre formål som for eksempel i lægemidler, blandt andet konserveringsmiddel og i parfumer.