Ingefær er kendt af de fleste

Er du til asiatisk mad, er du med garanti stødt på ingefærrodens liflige smag, og kigger vi på, hvor mange ingefærshot, der hver dag bliver produceret i køkkenet eller købt i en færdig blanding med andre ingredienser, så er både smag og virkning gået direkte ind i danskernes hjerter. Eller skulle vi sige, tarme, led og muskler, for det er netop her, den har gjort sit indtog som en absolut fin støtteterapi til alverdens vestlige skavanker. 

Den har været anvendt i Asien i tusindvis af år som en vigtig ingrediens i rigtig mange af deres retter, morgen, middag og aften. 

Vestens forskere og ernæringsterapeuter fik øje på den sammen med de mange andre af Østens krydderier, for hvorfor så man færre med ledsmerter og færre med tarmrelaterede problemstillinger end i Europa og USA?

Svaret ligger i det væld af krydderier og grøntsager, der indgår i både det kinesiske køkken, men også i det øvrige Asien, hvor især curries dominerer som måltid morgen, middag og aften. Generelt er krydderierne jo mest kendt som smagsgivere, men de selvsamme ingredienser i det asiatiske køkken har vist sig at have en meget stor betydning for vores sundhed, og som en lille kuriositet er det værd at nævne, at når krydderierne får sanserne til at blive tilfredsstillet af de til tider meget skarpe smage, gør det også, at man hurtigere føler sig mæt og derfor spiser mindre. 

Det giver mening, for når man kigger på, hvem der bliver allerældst rundt om i verdenen, er det meget ofte mennesker, der spiser let, lidt og simpelt, som dyrker tilpas med motion og gerne af den blide slags som Tai Chi og Qigong og måske samtidig holder sig væk fra alverdens menneskeskabte syntetiske produkter, der indimellem bliver kaldt “mad”. 

Den asiastiske mad må gerne finde vej til det danske køkken
En curry består normalt af en kokosmælk med et væld af krydderier. En asiat kan som regel skelne mellem de mange smagsnuancer, det er straks sværere for en vesterlandsk tunge og bliver da meget ofte beskrevet som stærke. Alt for stærke efter de flestes mening. Men det behøver de ikke at være, du kan jonglere med de mange krydderier, tilsætte mindre mængder af chili, gøre den blødere med mere kokosmælk, men også meget farverig med den næsten smagløse gurkemeje. Gurkemeje og ingefær er til gengæld et rigtig godt makkerpar, da de begge kan hjælpe kroppen med at nedsætte og endog hjælpe dig med at undgå inflammationer, som kan skabe smerter. Makkerparret støtter faktisk alle cellevægge overalt i kroppen, også i noget så vitalt som vores kredsløb.

Tjek de lidt fordanskede, men stadig meget ægte curries ud på nettet. Vi er faldet for en opskrift fra TV2: LÆS HER

Der indgår mange forskellige ingredienser i en curry, men fælles for dem alle er, at de både kan bruges som en vegetarret, med skaldyr og fisk frem for kylling, og hvis du er til svin og okse, er det også muligt. Du kan lave ekstra meget currysovs og blot lade kødet være tilsætning til næste dags frokost eller aftensmad. Du kan også fryse den ned, selvom friske råvarer altid vil være de bedste. En curry er i øvrigt allerbedst dagen efter, for her har alle krydderierne fundet hinanden i et mekka af velsmag. 

Ingefær har været genstand for rigtig meget forskning, og ser man på det asiatiske køkken, især i Indien og på Sri Lanka, er det ofte håndfulde af ingefær, der bliver brugt hver dag. Det er nok for overvældende for en bleg dansker, men bare rolig. Forskerne har for længst fundet ud af at lave den ellers (for nogle) velduftende ingefær om til en tørekstrakt, så vi kan nøjes med nogle små kapsler, hvis ikke lige vi er til curries dag ud og dag ind. 

Vi kigger lige på forskningen og bliver klogere på den lille rod

I 2013 blev et såkaldt review, som man på pæredansk måske ville kalde en opsummering, offentliggjort, og de fandt rigtig mange studier, der kan sammenfattes i nogle nøgleegenskaber for ingefærrodens virkning. 

Rødderne har været brugt siden oldtiden til forskellige traditionelle behandlinger af gigt, forstuvninger, muskelsmerter, smerter, ondt i halsen, kramper, forhøjet blodtryk, infektionssygdomme, katar, nervesygdomme, tandkødsbetændelse, tandpine, diabetes og en lang række sygdomme, som vi i dag godt ved, kræver mere end de aktive stoffer fra et enkelt naturprodukt. Men igen og igen har man set en god støtte i rodens værdi, når det gælder hjælp til forskellige problemer i fordøjelsen, heriblandt forstoppelse, problemer med mavesyren, bøvsen, oppustethed, kvalme og opkastning.

Ingefær kan også støtte mavesækken, når den har været under lang tids påvirkning af forskellige former for smertestillende medicin, alkohol, stress og eddikesyre. Det ser også ud til, at ingefær har en god indflydelse på omsætning af fedt og derigennem kan være en støtte for fordøjelsen. 

Ingefær mod køresyge?

Man ved meget lidt om mekanismerne bag ved køresyge, et fænomen, der kan gøre en ferietur til en stor prøvelse, ikke kun for den, der ulykkeligvis er ramt af køresyge, men også alle andre i bilen eller bussen.
Fordi ingefær har været et kendt middel mod kvalme også længe før, bilen blev opfundet, har der været flere studier, som især har været rettet mod den almene, kvalmestillende virkning. En teori, som er afprøvet, kunne være ingefærs påvirkning af tømningshastigheden af mavesækkens indhold og måske, uden at det er undersøgt nærmere, kunne man også forestille sig en beroligende effekt på det enteriske nervesystem (ENS) i blandt andet tyndtarmen, som skaber en gunstig påvirkning af nervesystemet lokalt, men også med en positiv indvirkning på nervus vagus, den store kranienerve, som går fra kranieåbningen i nakken og danner forgreninger til flere organer, for eksempel til fordøjelsens. Samspillet mellem det lokale nervesystem (ENS) og nervus vagus kunne være spændende at undersøge nærmere.

Indtil videre må vi stille os tilfredse med tidligere forsøg, der blandt andet påviser en rimelig effekt i forhold til kvalme, som både kan opstå i kølvandet af forskellige typer af medicinske behandlinger, men også i sammenhæng med forskellige fordøjelsesproblemer. En af de vigtige konklusioner i mange af studierne er, at ingefær er en bivirkningsfri løsning i forhold til de medicinske produkter, der ellers kan ordineres mod kvalme. 

Måske kan du tygge ingefær før afrejsen eller tage et par kopper te? 

Et forsøg med ingefær-tyggegummi viste faktisk en rimelig god effekt, og man ved fra studierne, at hvis ellers tyggegummiet indeholdt en rimelig høj mængde af de aktive stoffer, zingerol og shogaoler, var der en positiv effekt for mange af deltagerne i forsøget. 

Tag et par skiver ingefær, og overhæld dem med kogende vand, drik det så varmt som muligt, men især i små slurke, sød eventuelt med lidt honning. 

Du kan også anvende kapsler med ingefær, hvor der er et standardiseret indhold af ingefær. Det finder du for eksempel i Sandvigs produkt ReActive, der også indeholder andre urter, som virker alment inflammationshæmmende blandt andet i fordøjelsen, og dermed kan du måske få ro i hele tarmsystemet og ikke kun fokusere på køre- og transportsyge.