Hvidtjørn

Den smukke hvidtjørn i hegn og skel

Bor du på landet i Danmark, eller ofte kører forbi marker, hegn og skel, og du giver dig tid til at kigge rundt i de tidligste af de varme forårsmåneder, vil du møde det smukke blomsterhav fra hvidtjørnen, som har været en yndet skelplante, sikkert på grund af dens mange skærmende grene, men forhåbentlig også på grund af de hvide blomster.

At sænke det lede kolesterol, LDL

Crataegus laevigata (hvidtjørn) er en medicinsk plante, der kan anvendes til at forebygge udviklingen af hjertesvigt. Hjertesvigt opdeles i fire grader, som du kan læse om nedenfor. I et dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret studie med hvidtjørn anvendte man nogle såkaldte biomarkører til at sikre, at man målte på en høj kvalitet af plantens aktive stoffer. Man så blandt andet, at et korrekt udvalgt ekstrakt af planten kunne støtte kroppen i at fjerne LDL-kolesterol hos diabetikere. I et andet randomiseret forsøg så man, også hos mennesker med diabetes 2, at ekstrakt af hvidtjørn kan have en blodtrykssænkende virkning.

Det er vigtigt at forstå, at al forskning er gjort på en ekstraktion af plantens blomster og blade, og at der typisk bruges mange kilo tørrede blomster og blade for at lave ét kilo ekstrakt. Det er nødvendigt for at opnå virkningen, så du kan med andre ord ikke selv gå ud i mark og skel og plukke din hjertesundhed. Du finder en rigtig god ekstrakt i blandt andet ReDuce fra Sandvig Pharma.

I øvrigt er det en god ide at lave forsøg netop med diabetikere, da de fleste forhåbentlig lever et meget stabilt, sundt liv, hvad kost angår, og er vant til at tage deres medicin til tiden.

At man kan sænke blodtrykket og ovenikøbet støtte hjertet mod kronisk hjertesvigt, gør det lille træ med den store virkning til et dejligt bekendtskab. At hvidtjørnekstrakt kan virke på selv hjertet, skyldes evnen til at støtte hjertets egne små blodkar i at holde sig smidige, og at hjertet derigennem får mere ilt til alle muskelfibrene i dette livsvigtige organ.

Hvis du vil læse mere om, hvad hvidtjørn også kan, så læs mere om Crataegus-arter på https://sund-forskning.dk/artikler/crataegus-arter/

— Det er et klassisk plantemonografi, som ikke nødvendigvis har den nyeste forskning med, men fortæller om brugen af planten gennem flere årtier.

Sammenfatning af en række studier på hvidtjørn

Kort fortalt kan hvidtjørn have følgende virkning på kredsløbet:
— Blodtrykssænkende
— Hjertebeskyttende
— Forebygge lettere hjertesvigt
— Kolesterolsænkende

Du kan blive klogere på dit hjerte og hjertesundhed på www.hjerteforeningen.dk

OM SKRIBENTEN

MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.

Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *