Herpes simplex

Herpes simplex (forkølelsessår)

Skyldes virus, der i første omgang forårsager en mund- og tandkødsbetændelse. Senere kan de samme virus forårsage forkølelsessår med gentagne udbrud.

Årsager

Overføres via kontaktsmitte. Senere kan man „smitte“ sig selv, fordi virus konstant opholder sig i huden. Udbrud opstår, når modstandskraften er midlertidigt nedsat på grund af lokale beskadigelser som solforbrænding, følge af infektioner, PMS, dårlig tarmfunktion og andre stressfaktorer.

Læg eventuelt en våd Earl Grey-tepose på såret. Garvesyrerne i almindelig sort te kan få såret til at trække sig sammen.

Kurforslag generelt:

Kostråd: Undgå især korn, chokolade, nødder og sojabønner, som indeholder større mængder af aminosyren arginine, der aktiverer denne virus. Grapefrugt, kartofler, æbler, persille og spinat indeholder aminosyren lysine, som hæmmer virus.

Fedtsyrer: Spis gode planteolier og fisk flere gange om ugen.

Lægeurter: Tea Tree-olie, så snart udbruddet mærkes. Smør gerne fire til fem gange dagligt eller mere. Tea Tree-olie er testet flere gange i Australien for sin effektivitet.

Der er også forsket i specifikke algers effekt på herpes, hvorfra der er udviklet gode produkter.

OM SKRIBENTEN

MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati. 

Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.