Høfeber
Høfeber er en misvisende betegnelse, da den dækker over allergi over for ikke bare hø, men også mange andre luftbårne partikler såsom træpollen (el, elm, hassel og især birk), græspollen om sommeren, gråbynke og forskellige blomster, støvmider og skimmelsvamp. De mikroskopiske stoffer kommer ind i næsen og provokerer immunforsvaret, så histamin frigøres. Det er histamin, som fremkalder et eller flere symptomer med opsvulmede slimhinder, løbende øjne, øget slim fra de øvre luftveje med hoste, nysen og kløen i gane og øjne.
Kostråd: De allergifremkaldende stoffer skal så vidt muligt undgås. Hvis du har allergi over for eksempelvis birkepollen, kan der opstå en krydsallergi til forskellige fødevarer, fordi immunforsvaret ikke kan skelne mellem de forskellige proteiner, som naturen er opbygget af. Sørg for at holde dit immunforsvar i orden med masser af friske råvarer.
Fedtsyrer: Spis gode plante- og fiskeolier. Har du helårsallergi eller er meget generet i bronkier, svælg og hals, er det værd at forsøge med fiskeolier alene.
Gode råd ved luftvejsallergi:
→ Vær opmærksom på krydsreaktioner.
→ Lyt til pollental i medierne.
→ Luft ud tidligt på dagen. Der er flest pollen i luften fra middagstid og om eftermiddagen.
→ Undgå at tørre vasketøj udendørs, når pollentallene er høje.
→ Undgå direkte kontakt med pollenspredende planter.
→ Bliv om muligt inden døre, når pollentallene er høje.
→ Regnvejr kan vaske pollen væk fra luften.
→ Undgå ophold i miljøer, som er fugtige, og hvor der udvikles skimmelsvampe.
→ Undgå tobaksrøg og kemikaliedampe.
→ Undgå stress, som gør allergien værre.
→ Det er bedre at forebygge inden sæsonen med de høje pollental.
→ Allergener kan eventuelt fjernes med øjendråber og næseskylning.
OM SKRIBENTEN
MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.
Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.