Knogleskørhed
Andre betegnelser: osteoporose.
Knogleskørhed er en lidelse, der er karakteriseret ved svind af knoglevæv. Herved mindskes knoglernes styrke og elasticitet, hvilket øger risikoen for brud. Mange ældre får lårbensbrud, som kan være forbundet med varige gener, indlæggelse på plejehjem eller komplikationer med døden til følge. Så knogleskørhed er en alvorlig lidelse.
Knoglemassen topper hos kvinder midt i trediverne. Derefter mindskes den med tre procent pr. årti. Fra overgangsalderen går det hurtigere, hvor kvinder taber cirka ni procent af knoglemassen pr. årti. Det kan dog variere meget fra kvinde til kvinde.
Dårlig udvikling af knoglerne i den første del af livet kan medføre større risiko for knogleskørhed senere i livet.
Det er muligt at forebygge knogleskørhed og styrke sine knogler gennem motion og sund levevis. Det er bedst at starte forebyggelsen allerede i de unge år.
Årsager
→ Biologiske
→ Alder
→ Arvelig disposition
→ Slank bygning, tynde knogler
→ Mangel på østrogen, ophørt menstruation, tidlig menopause
→ Livsstils- og kostbetingede faktorer
→ Mangel på motion
→ Stress
→ Mangel på vitaminer, mineraler, sporstoffer og fedtsyrer
→ Dårlig næringsoptagelse (for eksempel for lidt mavesyre, der hæmmer kalciumoptagelse)
→ Meget syredannende kost, der trækker på knoglernes kalciumreserver
→ Rygning (kan nedsætte knogletætheden med op til 25 procent)
→ Medicin (binyrebarkhormoner, afføringsmidler, vanddrivende midler, tyroksin m.v.)
Forebyggelse
Som det ses, hænger de fleste årsager til knogleskørhed sammen med livsstil og kost, så derfor er det i høj grad muligt at styrke og pleje sine knogler.
Kurforslag generelt:
Kostråd: Masser af phytoøstrogener: græskarkerner, hørfrø, solsikkekerner, sesam og mandler.
Basedannende kost og grønne grøntsager.
En spiseskefuld æblecidereddike en til tre gange dagligt kan stimulere mavesyren og kalciumoptagelsen. Begræns indtagelsen af syredannende fødeemner som kød, kaffe, sukker og alkohol. Sørg for, at kosten er rig på fibre (ikke klid, der hæmmer kalciumoptagelse). Sørg for, at fordøjelsessystemet er i orden.
Vitaminer og mineraler: Især kalcium (½-1 gram dagligt), magnesium (½-1 gram dagligt) og D-vitamin, men også silicium, zink, kobber, mangan og bor er vigtige næringsstoffer. Der findes flere specifikke kosttilskud mod knogleskørhed i butikkerne.
Andet: Daglige øvelser og motion, der belaster de store knogler.
Undgå rygning.
OM SKRIBENTEN
MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.
Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.
LÆS VIDERE HER