Mange – de fleste? – sygdomme handler om inflammationer
Hvad er inflammation?
I dag, anno 2023, er alle, både læger, forskere og komplementære behandlere, blevet klar over, at bag ved rigtig mange akutte og kroniske problemer er der en stor fællesnævner: Kroppen er udsat for en inflammation. Det er egentlig et sundhedstegn, og selvom det gør ondt, og selvom problemerne umiddelbart bliver tildelt en medicinsk diagnose, skal du måske tænke på, at det er en metode, kroppen er udstyret med for at overleve. Lyder det som vås? Så læs videre …Du går ind i en bordkant …
For at forstå, hvorfor en smerte kan være et sundhedstegn, så lad os betragte en helt almindelig bule, som er opstået, efter vi er stødt ind i en bordkant. Der opstår en hævelse, området er varmt, bulen bliver blå på grund af den øgede blodtilførsel og måske nogle små sprængte blodkar, og der opstår smerter. Det er alt sammen tegn på, at immunforsvaret, som altid er kampberedt, stod klar, da slaget skete. Immunstoffer af mange forskellige slags strømmer til for både at reparere de små bitte blodkar, der er bristet, men også at fjerne de stoffer, der ellers kan hobe sig op og gøre skaden mere kronisk. Efter nogle dage er problemet blevet mindre, og hævelsen har fortaget sig som et udtryk for, at immunsystemet er færdig med sit arbejde.
Fire faktorer skal være til stede, for at det er en inflammation
Ovenfor er beskrevet en typisk inflammation, som normalt indeholder fire komponenter: hævelse, varme, rødme og smerter.
Overfører du denne viden til de indre organer, er det stort set det samme, der sker her, også selvom der til forskellige typer af inflammationer strømmer lidt forskellige immunkomponenter ind til området. Det gælder især de såkaldte cytokiner – cy-to-ki-ner – også kaldet interleukiner – in-ter-leu-ki-ner, som vi har mange forskellige af, og de udfører tilsyneladende lidt forskelligt arbejde, afhængigt af hvilke celler der er involveret i problemet.
Cytokinerne bliver sendt af sted via en hel kaskade eller dominoeffekt mellem de store immunceller, som kaldes B- og T-lymfocytter. De har hver deres specialiserede opgave, men arbejder også sammen om et eneste mål: At beskytte kroppen på alle mulige måder, så den kan overleve bedst muligt. Så vi kan leve længst muligt, også selvom vi måske har ondt undervejs.
Og det bringer os retur til begyndelsen af denne artikel, for alle disse immunkomponenter vil gøre alt for at beskytte resten af kroppen mod den opståede inflammation, og det gør den , så godt som muligt, ved, at det kun er en del af et organ – eller et enkelt organ, der bliver belastet.
Får du et fremmedlegme ind i kroppen, sætter immunforsvaret ind med en inflammation. Signalstoffer giver besked om »angrebet,« og blodåren udvides og sender bland andet hvide blodlegemer ind for at »spise« det udefrakommende. På grund af, bland andet, den øgende blodmængde, ses og mærkes inflammation som varme, smerte, hævelse og rødme.
Så en inflammation er både et tegn på, at der er et problem i kroppen, som immunsystemet gerne vil løse, og et tegn på, at kroppens immunforsvar sammen med nervesystemet og en helt flok signalstoffer, blandt andet hormoner, har et ønske om at få os til at ændre adfærd. Er det en bule, fordi vi ikke så bordkanten, vil vi, næste gang vi nærmer os den samme bordkant, forhåbentlig være mere opmærksomme. Og det er faktisk også det, kroppen forsøger at fortælle os, når vi har ondt i tarmene, ondt i leddene, ondt i hovedet og så videre: Der foregår nogle lokale inflammationer, din krop beder dig om at tage vare på den, så problemet ikke bare fortsætter ud over kroppens muligheder.
At vi så hver især er et produkt af de gener og de belastende faktorer, livet byder os, gør, at vi hver især må stå lidt på hovedet i værktøjskassen for at få kroppen på ret køl som en del af livets udfordringer. Derfor er der ikke lige en enkelt kortvarig kur, der lige klarer alle typer af inflammationer. Men vi har dog alligevel noget tilfælles: vores celler. Og dem kan vi hjælpe, både med forhold rundt om cellen, inde i cellen, og hvad den har at stå imod med. Sagt med andre ord nytter det ikke at sammenligne os med naboen, for hun har måske nogle helt andre udfordringer, end du har. Men I kan sammen gøre en masse: At gøre vores bedste for at styre uden om de individuelle udfordringer på celleplan og derigennem støtte alle organer og organsystemer.
Figur: Udsnit af cellemembran hvor receptor sidder på ydersiden af membranen og opfanger signalstoffer.
Inflammationskort af Institut for Biologisk Medicin.
Lidt viden om cellen og især dens cellemembran
Bevæger vi os ned og kigger på den enkelte celle, og ser på, hvad der sker, når immunforsvaret drøner hen for at reparere skaden, vil du få øje på en cellemembran. Det er cellens ydre skal ligesom vores hud. Membranen har en masse modtagere af informationer, de såkaldte receptorer, der hver især har en opgave, og faktisk er de så specialiserede, at der til hver type belastning er nogle helt specielle modtagere af informationen, som nøgle i en lås. Til forskel fra et låsesystem, vi typisk har i en dør, skal cellemembranen være enormt fleksibel, i fagsprog kaldet plastisk, så den kan gøre sig klar til både at skabe de rette receptorer, men også at lukke næringsstoffer ind i cellen og hjælpe affaldsstoffer ud af cellen.
Det kan du læse meget mere om, når vi kommer ud med artiklen om CELLERNES OPBYGNING.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på de nyeste artikler
Det betyder på pæredansk, at har vi usunde celler med en stiv cellemembran eller en cellemembran med dårlige receptorer på overfladen, vil immunforsvaret ikke kunne gøre sit arbejde korrekt. Det reagerer måske slet ikke – eller det overreagerer!
Derfor kan en inflammation trække i langdrag og ikke bare blive til et par dage med ondt i tarmene, men til kroniske tilstande
Gentagende hovedpiner, hvor man ikke finder årsagerne (som kan være alt fra forhøjet blodtryk til migræne til svulster i hjernen, så gå til læge!) er også som udgangspunkt tegn på en inflammation. Det kan være blodkarrene, der er inflammerede, som det sker ved forhøjet blodtryk af kronisk karakter, det kan være svulsten, der vokser, hvor kroppens immunforsvar danner inflammation (ses som hævelser/ødemer på scanninger) rundt om svulsten for at beskytte hjernen. Det kan være den meget generende migræne, hvor årsagerne ofte kan findes helt andre steder end i selve hjernen. Alle forhold, som er nævnt her og tusindvis af andre, er tegn på, at der er en inflammation i gang for at beskytte dig, men giver jo undervejs mange store genvordigheder, du sikkert gerne vil være foruden.
Derfor er man nødt til at gå ned på celleplan og hjælpe, ikke kun den enkelte celle, men immunforsvar, nervesystem og hormonsystem, med at reagere uden at overreagere.
Får immunforsvaret af alle mulige årsager behov for at overreagere, kan det begynde at angribe en flok celler i et organ, for eksempel i tarmene, og du får nu en autoimmun sygdom, som for eksempel kronisk tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa eller morbus crohn). Eller måske er det din ledvæske, dine muskler, dit nervesystem, der lider under forholdene. Hvor som helst kan der opstå en autoimmunitet, og i dag er der nogle, der mener, at ikke færre end 150 sygdomme er af autoimmun karakter. For bare 40 år siden mente man, at der kun var ganske få.
Om det er korrekt, at så mange sygdomme skal klassificeres som værende autoimmune, vil jeg lade stå åbent for diskussion, men tilbage står, at alverdens sygdomme, også et hav af dem, som ikke er autoimmune, har det til fælles, at de alle indeholder grader af inflammation, som enten rammer et lille område, og som hurtigt forsvinder igen, som man ser med en bule fra en bordkant, eller det rammer større områder, som for eksempel dele af et organ eller i visse sygdomme et helt organ eller flere organer.
Fælles for alle sygdommene er, at vi er nødt til at gøre vores bedste for at få hver eneste celle klædt på til at kunne beskytte sig selv, samtidig med at vi klæder de overordnede styresystemer på til at være aktive og passe på os uden at være overaktive. Eller ingenting at gøre eller kun meget lidt.
Og hvad kan du så gøre i din dagligdag for at skabe sunde celler og et sundt forhold til blandt andet dit immunforsvar?
Der er et utal af veje at gå, men de allervigtigste er at få viden om, hvad dine celler har brug for, og hvordan vi kan finde metoder til at skabe så lidt inflammation som muligt. For som det ofte ses, især når vi bliver ældre, så kan en kronisk inflammation meget ofte udvikle sig til endnu en inflammation, og det er et af nutidens store problemer: Vi bliver ældre end nogensinde, men sjældent uden en kronisk sygdom som følgesvend, og hurtigt kan der følge flere med på vejen. Et morads af diagnoser er desværre blevet et velkendt problem, som sundhedssystemet, blandt andet i Danmark, slet ikke kan løse, uden at vi, der har problemerne, selv tager affære. Og det er ikke så svært, som det lyder, når vi igen og igen går retur til, hvad der er beskrevet her i artiklen: At det meste handler om inflammationer, og kan vi få styr på dem, og helst mens vi er unge og vitale, så kan vi også bedre undgå kaskader af problemer, når vi bliver ældre.
Hører du allerede til en ældre årgang, kan du sagtens vende billedet med en del ihærdighed og den rette støtteterapi. Det er blandt andet, hvad naturehealth.dk handler om.
LÆS VIDERE HER
↓
Har du læst ovenstående artikler? Her kommer konklusionen …
Har du kroniske inflammationer, dog uden en autoimmun diagnose, kan du i løbet af få måneder (måske uger!) få en helt ny hverdag uden smerter, og hvor inflammationerne langsomt fortager sig. Det kræver en del af dig selv, for du er nødt til at kigge på følgende sådan overordnet set:
1. Få styr på dine madvaner, så du overvejende spiser antiinflammatorisk – det kan du læse mere om her.
2. Få også styr på, hvor meget motion og bevægelse der er nødvendigt for dig. Med andre ord, du skal finde det vindue, du kan kigge ud ad, uden at du får smerter af motion, men heller ikke bliver mere syg af for lidt motion.
3. Finde støtteterapi frem, hvor vi gerne vil pege på forskellige kosttilskud.
Du er nødt til at sørge for, at der altid er vitaminer og mineraler nok til alle dine celler. Tag dobbeldosis af for eksempel ReFill fra Sandvig Pharma eller et andet stærkt vitamin- og mineraltilskud.
Sørg også for masser af fedtsyrer: Pøs på med fiskeolier (omega 3), og følg kostforslag under punkt 1.
Du har også brug for ekstra tilskud til at stoppe eller nedsætte mængden af inflammationsskabende stoffer i kroppen. Her kan du også kigge på et Sandvig Pharmas produkt, for eksempel ReManage, der virker generelt mod inflammationer, og dernæst vælge et kosttilskud, der passer til dine specifikke problemer. Det kan eksempelvis være ReFlow, hvis det er åreforkalkning, du mærker, det kan være ReManage Salicin, hvis du har mange smerter, eller hvis du ved, du har metabolisk syndrom med både overvægt, forhøjet kolesterol, blodsukkerproblemer i form af insulinresistens og forhøjet blodtryk, kan du gribe fat i ReBalance.
Der er mange andre muligheder, og mærker du ikke en klar forbedring af dine symptomer inden for en måneds tid, skal du måske opsøge en behandler. Det gælder især, hvis du har autoimmune sygdomme. Der er forsket en del i udlandet, men at sammensætte et forløb selv er næsten umuligt.
Find en behandler, der er specialiseret i autoimmune sygdomme her.
OM SKRIBENTEN
MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.
Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.
LÆS VIDERE HER
VIDEO
En vidunderlig fortælling om kroppen til medicinstuderende og komplementært tænkende studerende
Må jeg anbefale, at alle, der elsker kroppens univers, besøger osmosis.org? Her er der den måske lidt indviklet historie om inflammation på engelsk, men tegneserien gør det nemmere at forstå. Man kan abonnere på deres side, de har heldigvis også lagt en masse ud på youtube. Du kan heldigvis læse på dansk om inflammation på vores sider, men kig også med her for oven.
