Det metaboliske syndrom kan ramme os alle

Syndromet — Insulinfølsomhed og alder — Måling af insulinresistens — Hurtige kulhydrater — Hvorfor får man insulinresistens? — Symptomer på insulinresistens — Det kan du gøre — Fokus på motion — BDNF (brain derived neurotrophic factor) — Motionsstrategi — Fokus på energi — Fokus på fordøjelsen — Glucomannan bidrager til vægttab og normalt kolesterolniveau — Spis dig mæt i proteiner og fedtstoffer — Genpræget alm. overvægt —

Her i 2023 har de fleste, der interesserer sig for sundhed, hørt om det metaboliske syndrom, men måske er det ikke alle, der helt ved, hvad det egentlig er, der sker i kroppen, når vi som yngre eller ældre opdager, at vi har udviklet det. Det er da også først op gennem 80’erne, at man i udlandet opdagede nogle sammenhænge, der blev til et syndrom, og tager jeg ikke helt fejl, var vi langt inde i 90’erne, inden man i Danmark begyndte at beskrive, hvordan fire eller flere forskellige symptomer og diagnoser hang sammen.

Her i artiklen vil vi så nemt som muligt guide dig til at forstå, hvad det handler om, og at du samlet set kan gøre en masse selv. Måske er der brug for medicin til nogle delkomponenter af syndromet, for eksempel mod forhøjet blodtryk, men mange studier viser, at kan du tage kostrådene til dig, måske supplere med ekstra støtteterapi, som både kan være kosttilskud og bevægelse, kan syndromet hos dig måske forsvinde igen eller i det mindste få de fleste problemer retur til en bedre tilstand, også uden symptomdæmpende medicin.

Du bør og skal tage medicin, hvis eksempelvis dit blodtryk er tårnhøjt, men ved nøje at gå i nogle måneder, måske i et års tid, og ændre på din adfærd, kan det også via målinger vise sig, at du ikke længere har brug for medicin. Det skal du selvfølgelig tale med din læge og andre fageksperter om, blandt andet ernæringsterapeuter, biopater og naturopather i biologisk medicin.

Tilbage til syndromet …

Vi begynder med symptomerne …

Oplever du, at du mere end nogensinde har svært ved at fjerne fedtdepoter, især på maven, og har du samtidig forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal eller har fået en eller flere af følgende diagnoser, så er det måske det metaboliske syndrom. Desværre ser vi flere og flere børn og unge få symptomerne, som ellers mest var for lidt ældre, trætte kroppe, og derfor er det magtpåliggende for samfundet, for dine børn og ikke mindst for dig selv, at du stopper op og får øje på de tidligste symptomer, for det er så meget lettere at gøre noget ved den slags problemer i opløbet.

Længe før, altså faktisk i måske 10–20–30 år før, at det overhovedet udvikler sig til et syndrom, kan du sagtens have følgende symptomer:

— Trang til søde ting, som ikke altid er et angreb på slik og sukkerskål. Det kan også være »jeg elsker tørret frugt og frugter«, jeg begynder hver morgen med en frugtsmoothie, gerne med lidt honning i.

— Problemet kan i den grad også være forklædt som lyst til vin og alkohol. »Jeg skal lige have et glas vin før maden«.

— Træthed, der kommer i bølger i løbet af dagen, for eksempel efter et måltid, eller når du ikke har spist nok mad, eller »spist det forkerte« – at spise »forkert« kommer vi lige tilbage til senere.

— Måske har du også fået problemer med dit hormonsystem, danner cyster på æggestokke eller rundt om i kroppen, har svært ved at blive gravid, uregelmæsssige menstruationer og en overvægt, du eller andre ikke kan forklare, når man kigger isoleret på dine kostvaner.

— Du får måske også konstateret forhøjet kolesterol, hvortil der gives medicin, og ingen ser det som en del af det metaboliske syndrom eller rådgiver dig om, at det kan udvikle sig til det.

I dag er man ret sikker på, at sygdomme som Alzheimer, demens, pcos, fedtlever og forskellige hjertesygdomme også kan være udviklet efter mange års forbrug af kulhydrater, og at det hele begynder med et fænomen, man kalder insulinresistens.

Vi bliver tykkere om livet, vi får hovedpine, der måske skyldes forhøjet blodtryk, og vi kan mærke, at det pludselig ikke er ligegyldigt, hvad vi spiser. Eller vi får et væld af andre symptomer. Det er, som om hele kroppen er begyndt at skrante. Og det er den også.

Det er ikke en egentlig sygdom, men som navnet antyder et syndrom, altså en samling af forskellige problemstillinger, men hvor man med moderne øjne kan se, at de alle kan hænge sammen. Og det starter som regel med det, vi putter i munden. Og måden, vi bruger os selv på. Punktum.

Kilde: www.sund-forskning.dk

Din adfærd gennem livet i kombination med insulinresistens er nøglen til udvikling af det metaboliske syndrom.

Det er de fleste enige om i dag, desværre er ikke alle enige om, hvordan man bedst muligt får styr på problemerne. Hvor eksperter i kost, der tør tænke ud af boksen, har deres bud på, hvordan man kan få stoppet problemet ved især ændrede spisevaner, er der andre, der mener, at det skal håndteres med medicin. Midtimellem er de eksperter, som synes, at der skal medicin til, når det handler om de mere alvorlige problemstillinger, og som også er enige i, at det blandt andet handler om kostvaner, men måske ikke er klædt på til at foreslå andet, end hvad Fødevarestyrelsen foreslår af madvaner.

De forslag virker da også på nogle, men langt fra alle, og vi vil gerne her på redaktionen pege på nogle flere muligheder for, om vi så må sige, at tage skeen i den anden hånd, så du får inspiration til at se på, hvad der virker for dig på den lange bane. Og det er ikke en tougers tilfældig kur, der skal til, det er livsstilsændringer, som faktisk ikke behøver at være så vanskelige endda.

Det vender vi tilbage til om lidt. Inden da er det vigtigt at forstå, hvad insulinresistens er, så du kan stoppe hele den kædereaktion, din krop måske er i gang med.

Der er altså også det genetiske ophav, hvor man i nogle familier bare er født slanke og bliver ved med at være det, og så er der alle andre, som set ud fra et modeperspektiv åbenbart har valgt den forkerte familie. For vi bliver tykke, når vi er stressede, og så plejer fedtcellerne at sætte sig som bugfedt lige dér midt på maven. Som ung bliver man spurgt, om man er gravid, og som ældre bliver man med elevatorblikket erklæret inaktiv og doven …

Intet af det er sandt. Det er faktisk et sammensurium af gener og de mange andre belastende faktorer, der sætter gang i en insulinresistens. Til gengæld kan du gøre noget selv, hvis du virkelig ønsker radikale forandringer, så du undgår at det hele udvikler sig helt skævt gennem årene.

Vi er alle mennesker, men vi er ikke ens

»En slank behandler sagde engang til mig, der er overvægtig, at jeg bare skulle efterligne de slankes spisevaner. Men nej, hun kan godt tåle juice, frugt, tørrede frugter og vin hver aften. Det kan jeg ikke. Jeg kan tåle kød fra tobenede dyr og fisk, masser af grøntsager, lidt bacon, masser af æg, nødder, kerner og frø. Og så en gin & tonic i ny og næ«.
— Marianne Palm, redaktør, på www.naturehealth.dk og sund-forskning.dk

Chrom hjælper alle dine celler

Chrom hjælper alle celler med at blive bedre til at lukke den rette mængde insulin ind i cellerne og gøre dem mere insulinfølsomme frem for resistente.

Vi ændrer os med alderen

Vores insulinfølsomhed ændrer sig med alderen. Alt andet lige bliver vi mindre følsomme over for insulin, jo ældre vi bliver, og det er sikkert årsagen til, at mange finder det sværere at holde vægten efter de 35, 45 eller 55 år. Når det er sagt, skal du vide, at dine gener også betyder en masse. Er du rigtig heldig, har du som 80-årig en insulinfølsomhed som en 25-årig sportsmand, men er du mindre heldig, kan det modsatte altså også være tilfældet.

(Kilde: Anette Sams, der er ophavskvinde til flere meget gode bøger om insulinresistens, blandt andet »Sandheden om sukker«. Anettes bøger er ikke mindst interessante, fordi hun er dygtig til at forklare ellers svært tilgængeligt stof, så alle kan forstå det, hun gør det med et glimt i øjet, der når helt ned på papiret – og så har hun som ph.d. og forsker været ansat af Novo Nordisk, hvor hun blev træt af, at man talte mere om medicin end om den forebyggende indsats).

En lang række af dominobrikker, der til sidst får det hele til at vælte

Det allerførste fænomen, den bevægelse på celleplan, hvor dominobrikkerne optræder første gang hen mod et dårligt liv, kaldes insulinresistens. Det er en tilstand, hvor kroppens enkelte celler bliver dårligere og dårligere til at reagere på alt det sukker, et moderne menneske spiser. Kroppen bliver for langsom til at fjerne det overskydende sukker, som irriterer cellernes vægge, også kaldet cellemembraner. »Alt det sukker« dækker ikke kun over en cola med 14 sukkerknalder i, det er også fra kager og andre hurtige kulhydrater. Dem kan du se i en liste her på siden.

Alle de kulhydrater, som af kroppen bliver nedbrudt til sukker, vil cellerne til sidst ikke kunne kapere. Bugspytkirtlen, som sender insulin ud, kan ikke håndtere det længere, og det kan cellevæggene rundt om i kroppen slet ikke. Du sætter din lever på overarbejde, når den skal omdanne al den næringsfattige energi, du får fra sukkerholdige fødevarer, og for at sætte det hele på spidsen: Jo ældre du bliver, jo mindre har du brug for kulhydraterne, for du skal jo ikke vokse længere. Det lader vi børnene om. Så alle de mange frugtjuicer, tørrede abrikoser og rosiner, det er ikke en del af en kost til dig, der vil undgå metabolisk syndrom.

Rutsjeturen i løbet af et døgn eller i løbet af en uge er mærkbar for de fleste, for energien og overskuddet til at være den bedste udgave af sig selv bliver sat på prøve, og i stedet for at få reguleret sine spisevaner bliver de fleste mere og mere afhængige af sukker og bliver sultne, på trods af at der allerede er alt for meget sukker i blodet. Når blodsukkeret er for højt for længe, vil der trækkes på bugspytkirtlens, leverens og musklernes ressourcer, og der kan opstå diabetes 2 eller nogle af de andre nævnte sygdomme, for eksempel Alzheimer.

Men i mange måneder og år inden da kan problemet skabe svingende blodsukker, der kan ende som i resten af det metaboliske syndrom: Forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og overvægt. Og jeg har lyst til at tilføje: Forhøjet manglende evne til at være glad, mæt og i overskud.

Al ny forskning viser desuden, at de mange kroniske sygdomme med inflammation i øvrigt enten kan opstå eller blive vedligeholdt af en insulinresistens.

Kilde: www.sund-forskning.dk

Skal du så bare give op? Næ, heldigvis har vi også selv de håndtag, der kan skrues på, så vi i løbet af ganske få uger kan mærke et stabilt humør brede sig, energien bliver synlig og mærkbar, og måske kan du allerede efter et par uger spænde livremmen et par huller ind. For du vil måske også slippe for væskeophobninger, irriterende luft i tarmene og alt det andet, der får os til at bule ud rundt omkring.

Kilde: www.sund-forskning.dk

Hvordan måler du, at du har insulinresistens?

Det kan være rigtig svært at vide, om man har insulinresistens, og det er umuligt, hvis du kun kigger på et enkelt problem eller symptom. I dag kan man hos lægen med en simpel blodprøve opdage, om man over de sidste måneder har haft et mere kronisk blodsukkerproblem, men det kan let blive en sovepude af den værste slags, ligesom måling af kolesterol kan blive det. Går du hjem med et tilfreds smil på læberne, og tror, at du er uden for farezonen, fordi dagens måling ikke viste nogen problemer, kan du sagtens være i gang med at udvikle både insulinresistens og det efterfølgende metaboliske syndrom, for det er ikke altid meget tydelige symptomer, og de kan ikke altid måles på blodprøver, før man også kan mærke mange af symptomerne. Med andre ord kan det komme snigende.

Fællestrækkene er:

— Svingende energi i løbet af dagen.

— Træthed efter kulhydratrige måltider, især dem med sukker eller hurtige kulhydrater.

— Måske kunne du godt tåle al den frugt og frugtjuice, da du var ung, men med alderen opstår problemerne.

— Mere trang til alkohol end tidligere, som du forklarer med, at det »fortjener du efter en lang dag, eller nu er det weekend, og vi skal da også hygge os«.

— Måske føler du dig »bimset« eller går rundt med »vat i hovedet«.

— Måske har du svært ved at tabe dig trods alle mulige velmenende kure.

— Måske er du slank, men kan mærke ovenstående problemer. At du ikke har bugfedt lige nu i den såkaldte æbleform, er desværre ikke nogen garanti for, at du ikke har insulinresistens eller metabolisk syndrom. Og det er heller ikke nogen garanti for, at du ikke kan udvikle bugfedt med tiden.

Hurtige kulhydrater

Hurtige kulhydrater findes i fødevarer tilsat sukker, blandt andet slik, is, kage, marmelade, sodavand og saft, og forekommer naturligt i fødevarer som for eksempel mælk, juice og nogle typer (eksotisk) frugt, blandt andet mango, ananas og melon – samt i tørret frugt som figner og rosiner.

Desuden findes hurtige kulhydrater i stivelsesholdige forarbejdede fødevarer med lavt fiberindhold. Det er blandt andet brød af finmalede meltyper, cornflakes og kartoffelmos.

(Kilde, videncenter for diabetes)

Du finder også sukker i alkohol og vin.

Det skriver det officielle Danmark, sundhed.dk, om insulinresistens

Insulin er et hormon, som bliver dannet i bugspytkirtlen. Insulin regulerer omsætningen af sukker i kroppen. Når man spiser, nedbrydes maden i tarmen til blandt andet sukkerstoffer (kulhydrater). Sukkeret optages i blodet og transporteres i blodet til kroppens celler, herunder muskler, fedt og lever, hvor sukkeret anvendes som energi eller lagres.

Insulin regulerer eller styrer transporten af sukker ind i cellerne. Hos nogle mennesker er denne regulering delvist ødelagt. Der skal da mere insulin til at sikre transporten ind i cellerne eller sagt på en anden måde: Vævene er mindre følsomme for insulin. Dette kaldes insulinresistens eller nedsat insulinfølsomhed.

Hvis du har insulinresistens, vil bugspytkirtlen kompensere for det ved at udskille mere insulin til blodet, og det kan så kompensere for insulinresistensen. Hvis bugspytkirtlen ikke kan følge med og producere det øgede behov for insulin, så stiger blodsukkeret, og man får type 2 diabetes.

Hvorfor får man insulinresistens?

I den normale krop er følsomheden for insulin varierende, ved faste falder følsomheden, og det er godt. Det sikrer nemlig, at der er sukker nok til de dele af hjernen, som kun kan bruge sukker som energikilde. De andre væv anvender så fedt som brændstof.

Hvorfor nogle personer har nedsat insulinfølsomhed ud over det hensigtsmæssige, ved man ikke med sikkerhed. Arv spiller en betydelig rolle. Personer, som har forældre, der har diabetes, har insulinresistens allerede fra de unge år.

Overvægt og lav fysisk aktivitet fører også til insulinresistens i varierende grader.

Hvad er symptomerne på insulinresistens?

Der findes ingen enkel prøve, som kan sige, at du har insulinresistens eller insulinresistens-syndrom, som det også kaldes.

Insulinresistens giver ikke symptomer i sig selv. Hvis en eller flere af følgende faktorer gælder for dig, kan lægen mistænke, at du har insulinresistens-syndrom:

— En eller flere af dine søskende eller forældre har diabetes.

— Du har haft diabetes (eller forhøjet blodsukker) under en graviditet.

— Du har fået påvist tilstanden polycystisk ovariesyndrom (PCOS).

— Du har et blodsukkerniveau, der ikke er højt nok til at sige, at du har diabetes, men det ligger højere end normalt. Det betyder, at du har øget risiko for at få diabetes.

— Du er overvægtig.

— Du har mere fedt omkring maven end omkring hoften. Det vil sige, at hvis du måler omkredsen, er den større om maven end om hoften/bagen – såkaldt æbleform.

— Du har forhøjet blodtryk.

— Du har forhøjede værdier af kolesterol i blodet.

— Du har hjerte- og karsygdomme.

(Kilde, sundhed.dk)

Tip

Jo ældre vi bliver, jo mere udstrækning er der brug for.

Det kan du gøre

Det behøver ikke at være så svært endda at gøre noget selv. Hvis du er født ind i en familie med gener, der vover at komme op til overfladen og skabe problemer, er det nok lidt mere besværligt, men dit genetiske ophav må og skal ikke være en sovepude.

Herunder får du en række tips til at støtte dig på vejen og hånden på hjertet: Desværre findes der ikke et enkelt quickfix til at håndtere metabolisk syndrom. Der findes ikke én type medicin, der findes ikke én urt, der findes heller ikke én bestemt motionsform, der lige klarer problemerne over nogle få uger.

Derfor er du nødt til at finde ud af, og eventuelt sammen med en fagligt dygtig behandler, hvordan du på alle måder får gennemført en ny livsstil væk fra det metaboliske syndrom.

Her er nogle fokusområder, du skal sætte ind på. Kig også på konklusionen nederst i dokumentet, men spring ikke hele artiklen over. Måske har du allerede styr på et eller to af punkterne. Få styr på resten, da det hele hænger sammen. Med andre ord: Dejligt, du motionerer, men du skal ikke gøre det på grundlag af en morgenmad fyldt med sukker. Dejligt, hvis du har en god nattesøvn. Men det er ikke nok til at holde alle problemerne uden for havelågen.

Fokus på motion

Find energi til at bruge dine muskler. Det skal være sjovt, for du skal bevæge dig hver dag. Tre dage om ugen til dans, svømning, fitness? De andre dage, gode gåture, golf, eller hvad med lidt styrketræning foran fjernsynet? Det handler om at bruge musklerne, så alt det frie sukker anvendes til muskelarbejde. Jo bedre og stærkere muskler du har, jo mindre sukkerfølsom, vil du blive. Brug enhver mulighed for at bevæge dig: Stå op ved hævesænkebordet, eller skift stilling hele tiden. Sørg for at få pulsen op mange gange om dagen, tag trapperne, eller hvis du ikke har ben at gå på, så sving dine kettlebells lidt mere derhjemme. YouTube bugner af siddende aerobic og af øvelser, du kan gøre hvor som helst.

Her er der nogle links til inspiration, som du, der er fysisk udfordret af for eksempel et dårligt knæ, også kan bruge.

Øvelser på Youtube

Tip

Har du ingen smerter i kroppen, men bare gerne vil træne mere, træne hjemme eller gøre det, når du har tid, så er YouTube altså et dejligt bekendtskab. Du finder alverdens inspiration til stuegulvet, træning bag hækken eller ude i naturen.

Lidt nørderi

Det lyder nørdet, det et det måske også, men det er bare så vigtigt at forstå, hvorfor hele kroppen er afhængig af, at du bruger dine muskler og får pulsen op flere gange om ugen. Vi hører det jo tit fra Fødevare- og Sundhedsstyrelsen, men jeg har dem mistænkt for, at de tror, vi alle gik ud af skolen i 7. klasse og ikke kan modtage mere konkret information om, hvorfor det er så nødvendigt at gøre sig gode venner med sine muskler.

Her får du én ud af mange årsager: BDNF.

BDNF er den forkortede version af Brain Derived Neurotrophic Factor, et vigtigt protein, som påvirker både hjerneceller og nervecellerne i resten af kroppen.

BDNF har en hel stribe af funktioner:

— Støtter den kognitive funktion, som gør det lettere at lære, koncentrere sig, tænke sammenhængende tanker og bevare et positivt sind.

— Stimulerer vækst (neurogenese) af nye neuroner og synapser samt sikrer overlevelse af eksisterende hjerneceller. Det har selvfølgelig betydning i alle aldre fra fostertilstanden til alderdommen.

— Lave niveauer af BDNF er ofte problematisk og menes at forårsage Alzheimer, kan gøre os ældre før tid, udvikle et ikke særligt godt fungerende nervesystem, skabe ballade mellem neurotransmitterne, som har indflydelse på vores humør, være medårsag til overvægt og endog neurologiske sygdomme som for eksempel autisme og skizofreni.

Produktion af BDNF stimuleres allerbedst gennem muskelbevægelse og intervaltræning.

Intens motion

Du skal have pulsen op, dyrke intens motion, gerne som intervaltræning og gerne i intervaller, som har en varighed af 30 minutter om dagen, hvor du får pulsen op mellem 60 og 75 procent af din maks. puls. Hvis du ikke aner, hvad den er, så sørg bare for, at du sveder godt og grundigt flere gange under de 30 minutter, eller svøm, så du ikke kan mærke din sved! Mere kompliceret behøver det ikke at være. Det skal vel at mærke være sved, fordi du bruger dine muskler, ikke fordi du sidder midt i solen.

(Kilde, sund-forskning.dk, feetback.dk og http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21282661 samt ) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21722657

Mulig støtte til motionsstrategi

— ReBalance fra Sandvig Pharma støtter dit blodsukker.

— Refill fra samme firma er vitaminer og mineraler i en passende dosis.

— OmniVital fra Biosym indeholder fire forskellige, meget styrkende urter, du får energi fra på den sunde måde. Læs mere om produktet på www.sund-forskning.dk

— Husk dine fedtsyrer og ekstra magnesium. Fedtsyrer til at bygge alle nerve- og muskelceller op med, og magnesium hjælper sammen med calcium på en bedre transport af signalstoffer mellem nervecellerne. Det får man brug for, hvis man motionerer hyppigt og ofte.

Brug enhver mulighed for at bevæge dig!

Fokus på energi

At have kroniske problemer med blodsukker og andre fortrædeligheder giver energiudfald – eller kroniske problemer med overhovedet at ville bevæge sig frivilligt. Det er en ondsindet spiral, for jo mindre du bevæger dig, jo mindre bruger du dine muskler, og du bliver endnu mere træt og får større problemer med svingende blodsukker og alle de andre symptomer, vi har opremset her i artiklen.

Nogen vil synes, at det er maden og dens muligheder for at skabe energi, der skal komme først, men erfaringerne viser, at vi ikke kan komme særlig langt med at skabe energi, uden at vi bevidst vælger at bevæge os. Det behøver ikke at være i en sportshal, det behøver heller ikke at være i et bestemt outfit, der koster penge. Et par rimeligt gode sko, og du er i gang. Bevægelse er også at gøre rent, støvsuge, fjerne støv på øverste hylde, al bevægelse tæller, men du er nødt til at få sved på panden, eller hvis det er i en svømmehal, hvor du ikke kan mærke sveden, at få tempoet op, så blodkarrene kommer i bevægelse og hjælper musklerne med at producere signalstoffer, der får hjernen til at synes, at det er sjovt. Se den store faktaboks om BDNF her på siden.

Med energi til bevægelse, og ikke mindst stabil energi, især hvis du kan se på bugfedt og kolesteroltal, på smerter og trang til søde ting, at du er på vildspor, kan du komme tilbage på sporet (eller måske for første gang i dit liv finde et nyt og nemt spor!) gennem kostomlægninger og udvalgte kosttilskud. ReBalance og ReFill fra Sandvig Pharma samt OmniVital fra Biosym er allerede nævnt ovenfor, men du kan også fokusere meget mere på B-vitaminerne. Har du spist en meget ensidig kost længe, eller næsten ingen grøntsager fået, har du måske fået mangel på B-vitaminer. Her er B-Energy 100 fra Natur Energi en mulighed.

Find også et godt produkt med Q10, hvis du er 30 plus, for eksempel 100 mg Bio Quinone fra Pharma Nord, som er en kapsel om dagen.

BioQuinone Q10 udgør en helt særlig energigiver, da co-enzymet, sammen med vitaminer og mineraler fra din mad, sørger for at skabe ATP. På almindeligt dansk betyder det, at Q10 er med til at producere energi både til cellen, så den klarer sig bedst muligt, men også til de omgivende celler – og til dig, der er træt.

Fokus på fordøjelsen og på din eventuelle sukkertrang

Lad fordøjelsen, blodsukkeret og cellerne få ro mellem måltiderne. Begynder du at spise en rigtig god fedtrig og proteinrig morgenmad, får du meget mindre lyst til mellemmåltider. Der er i de sidste fire årtier opstået ikke mindre end 22 forskellige kosttrends. Det kan gøre det særligt vanskeligt at navigere i, og er man overvægtig og føler sig oppustet, kvalm, kort sagt ubehagelig i egen krop, må man i gang med at gøre noget ved det. Læs hele artiklen om metabolisk syndrom grundigt igennem, se om du kan genkende dig selv, og kig også på vores artikler om en sund fordøjelse, dem kan du se mere om her. Måske behøver du ikke at gøre så meget andet end at følge de kostforslag, som du kan læse om her og supplere med Sandvig Pharmas ReBalance, for netop de valgte droger hjælper også på dele af dit tarmsystem! Bukkehorn og ingefær virker ned gennem tynd- og tyktarm, papayablade har sammen med chrom en gunstig effekt på blodsukkeret, så du får mindre trang til søde ting, som ellers kan være en ordentlig mundfuld for hele fordøjelsen, og zink støtter de enzymer, der skal hjælpe med at nedbryde din mad. Fra citrusekstrakt og kanelbark får du ud over hjælp til insulinresistens også hjælp til at håndtere mikrobielle problemer i for eksempel tyktarmen.

ReBalance vil også være en rigtig god ide, hvis du ofte er sulten og egentlig aldrig føler dig mæt. EU har godkendt glucomannan fra konjakroden (har ikke noget med sprut at gøre :)) som værende en af de urter, der kan modvirke overspisning, da rodens fibre allerede i mavesækken kan svulme op og skabe mæthed. Læs mere om den her: www.sandvigpharma.dk

Fordøjelsen handler i høj grad om (har du nok gættet nu), hvad du putter i munden, men også hvordan din mikroflora har det. Og den vil komme lodret ud af balance, hvis du spiser sukker! Sukker fremmer kun parasitter og svampe, ikke de mange mælkesyrebakterier, der skal hjælpe dig med at optage næringsstofferne fra din mad. I øvrigt forsvinder evnen til at udnytte maden med alderen og kan sagtens være en af grundene til, at det netop er med alderen, vi oplever størst problemer med metabolisk syndrom.

Glucomannan bidrager til vægttab og normalt kolesterolniveau

— Medvirker til at vedligeholde et normalt kolesterolindhold i blodet

— I forbindelse med en kaloriereduceret kost bidrager glucomannan til vægttab

Det eneste slankemiddel, der er godkendt af EU, er glucomannan. Det er fibre fra konjakroden, der allerede i mavesækken svulmer op til en gel, faktisk flere hundrede gange dens egen vægt, når den kommer i kontakt med vand og mavesyre.

Kapslerne vil hjælpe dig til at føle dig mæt mellem måltiderne og kan derfor hjælpe især dig, der altid føler dig sulten eller er overspiser. Om du er overspiser, kan du kontrollere på www.madlog.dk, for rigtig mange overvægtige spiser for lidt! Eller starter dagen med at spise for lidt, og så bliver det til en ulidelig trang til sukker, alkohol og måske det usunde fedt senere på dagen, fordi du simpelthen ikke kan holde ud at føle dig sulten. Din hjerne vil have sukker og fedt. Men spiser du nok fedt, vil den ikke kræve hurtige kulhydrater. Det er ret så ny, men meget vigtig viden.

Inden du slår dig selv for hårdt på grund af det begrædelige fænomen, skal du læse artiklen om gener ovenfor, men også forstå, at vi har et signalstof, leptin, der udløses af mæthedscentret i hypotalamus og produceres i fedtdepoterne. Ved nedsat leptinfølsomhed eller manglende leptinregulering opstår der ubalance i kroppens energibalance i form af et øget madindtag på grund af manglende mæthedsfornemmelse, som resulterer i overvægt.

Derfor må du fra nu af forsøge at tale pænt til dig selv! Få styr på mæthedsfornemmelsen med glucomannan, som du kan købe fra Natur-Drogeriet. Suppler med ReBalance.

(Kilde, sund-forskning.dk)

Glucomannan

Bukkehorn – det skriver radiodoktoren

Bukkehornsfrø virker let nedsættende på LDL-kolesterol, formentlig på grund af fiberindholdet, og virker stabiliserende på blodsukkeret på grund af forbedring af insulinens virkning hos type 2-diabetikere, hvor der også i en undersøgelse fandtes en klar nedsættelse af LDL-kolesterol samtidig med en øgning af det gode og hjertebeskyttende HDL-kolesterol.

Det er dog ikke et mål i sig selv at nedsætte kolesterol, da begge typer er gavnlige, når de ikke er oxiderede (forharskede) på grund af mangel på en sund kost med grønt og frugt samt kosttilskud af antioxidanter som for eksempel C-vitamin og E-vitamin.

(Kilde: Carsten Vagn Hansen, radiodoktor)

Bukkehorn kan du også købe som knust bukkehorn, du let kan hælde i maden eller drikke med et glas vand til hvert måltid. Hvis du ikke er meget for karrysmagen, kan du også købe dem i kapsler. Bukkehorn kan gøre noget ekstra for dine tarme, da de virker slimløsnende, modvirker forstoppelse og beskytter tarmslimhinden.

Du kan spise dig mæt i flere proteiner og fedtstoffer

Er du 40+, kan du måske huske, hvordan vi i årtier troede, at vi ville tabe os ved at spise meget fedtfattigt og spise flere kulhydrater. Det viste sig at være en fejlagtig påstand, og også Fødevarestyrelsen har lavet nye kostråd, der er baseret på mere protein og fedtstof fra morgenstunden.

Det kræver en del at lægge sine vaner om, men det kræver først af alt en beslutning. Er du kødspiser og vil ændre livsstil, fordi du godt kan se, at der skal nye boller på suppen, så er der hjælp at hente hos Jane Faeber, madbanditten.dk, som har skrevet mange bøger om Low Carb High Fat, en diæt, der hjælper rigtig mange med ikke kun at tabe sig, men også at få et bedre helbred. Det kan være lidt sværere at omlægge til LCHF, hvis du er vegetar, for der skal du sørge for rigtig meget fokus på planteproteiner og de gode planteolier, nødder m.m.
(kilde: sund-forskning.dk)

En bog der er værd
at læse.

Seks gode grunde til at læse bogen SÅDAN, hvor du møder et par danske læger og professorer og andre eksperter, der har opdaget det, vi længe har vidst, men ingen turde tro på, fordi det kom fra »alternative kilder«.

Seks gode grunde til at læse bogen:

Ved at spise færre kulhydrater bremsede Anders Bach sin diabetes 2
Kostråd var i 70’erne præget af økonomi – i 2021 af klimaet – det er en ommer
Kritik af dansk professor og topforsker for fejlinformation om kolesterol
Man forventer 100.000 flere med diabetes 2 om 10 år – det burde være 100.000 færre
Livsvarigt vægttab kan opnås med varieret kost uden fedtforskrækkelse

Bogen SÅDAN kan købes hos alle boghandlere.

Ligger fedmen i dine gener?

Som kvinde i en vestlig verden hvor overvægt ikke påskønnes, er der selvfølgelig indbygget en masse selvhad hos langt de fleste kvinder og sikkert også nogle mænd. Vi føler os stigmatiseret, kigget ned på, og der er da også studier, som viser, at smukke kvinder (læs: slanke) har lettere ved at få jobs end meget overvægtige.

Her fra redaktionen skal det lyde: Der er forskel på at være overvægtig og lide af fedme. Svær overvægt og fedme er sygdomme på linje med alle andre sygdomme, lige fra migræne til leddegigt, og vi, som er overvægtige, fortjener at blive forstået.

Derfor kan du nedenfor se nogle data om forskellige genetiske årsager til overvægt. De små artikler skal ikke ses som en sovepude, hvor du giver op og bare spiser videre, men du kan bruge denne viden til at opdage, at du altså er nødt til at gøre noget mere end tante Maren, der forbliver slank, uanset hvad hun spiser eller gør. Tro os, de er ikke nødvendigvis sundere, det er blot ikke inflammationer i fedtceller, der opstår!

Bliv klogere på dig selv, hvilket du også kan gøre med helt videnskabelige gentests. Vi henviser gerne til de laboratorier, hvor du med en simpel blodprøve kan blive klogere på dig selv. Skriv til marianne.palm@naturehealth.dk

Genpræget almindelig overvægt

Der findes flere forskellige årsager til genetisk overvægt, men den mest almindelige kaldes polygenisk overvægt.

Denne type udgøres af mange forskellige genvarianter, hvoraf der findes flere hundrede slags. Folk, der har en af genvarianterne, har 20–30 procent større risiko for at udvikle overvægt.

En af de bedst identificerede genvarianter er det såkaldte FTO-gen (fat mass and obesity gene), som sidder på kromosom nummer 16.

Cirka hver sjette person bærer FTO-genet og har en risiko på 70 procent for at udvikle overvægt. Forskning i FTO-genet har vist, at overvægtige med FTO-genet har en højere forekomst af hormonet ghrelin i blodet, ghrelin, som er ansvarligt for sultfølelsen og forklarer en øget indtagelse af mad.

Den gode nyhed er, at udviklingen af FTO-genbetinget overvægt kan holdes nede og modvirkes af øget fysisk aktivitet.

Et dansk studie fra 2008 viste, at folk med FTO-genet, der var fysisk inaktive, havde et højere BMI end folk uden den variant af genet, som også var fysisk inaktive. Til gengæld viste studiet også, at den gruppe af befolkningen, der havde FTO-genet, og som var fysisk aktive, havde samme BMI som befolkningen uden genvarianten, der også var fysisk aktive.

Studiet bekræfter altså teorien om, at der er tæt samspil mellem gener og miljø, og at befolkningsgrupper med disponerede gener er ekstra afhængige af en aktiv og balanceret livsstil, især i barndomsårene.

Genrelateret overvægt og vægttab/de officielle kostråd er ikke for overvægtige

Vægttab ved hjælp af kost og motion afhænger af årsagen til overvægt. Den optimale kost- og motionsform for vægttab kan ved genbetinget overvægt først bedømmes helt præcist efter en gentest, især ved monogenisk overvægt, der kan vise, hvilken motions- og kosttype der er ideel for personen.

Dog tyder ny forskning på, at personer med overvægt, der vil tabe sig og holde vægten nede efter vægttab, skal styre uden om kulhydrater, som ellers anbefales som den primære næringskilde i de officielle kostråd.
Forskning, som blandt andet Arne Astrup har medvirket i, viser nemlig, at diæter med lavt kulhydratindhold i forhold til diæter med lavt fedtindhold er mere effektive ved vægttab.

En af de bedst identificerede genvarianter er det såkaldte FTO-gen (fat mass and obesity gene), som sidder på kromosom nummer 16.

Det er især en proteinholdig kost med lavt glykæmisk index og lavt kulhydratindhold, der kan hjælpe størstedelen af overvægtige personer med at tabe sig og holde vægten nede efter vægttab. Den optimale kostform til vedligeholdelse af vægttab skal bestå af fiberrige og proteinrige fødevarer samt balance mellem polyumættet, monoumættet og mættet fedt.

Proteinrige diæter, såsom Palæo-kuren, er blandt de kostformer, der følger idealet om højt proteinindhold, fordelt fedtindhold, højt indhold af vitaminer og mineraler samt et lavt kulhydratindhold i form af sukker, som har vist sig at være effektive i vægttab og vedligeholdelse af vægten blandt personer, der lider af overvægt.

Væk med skyld og skam

Med den fortsat voksende viden og forståelse for genernes relation til overvægt kan det diskuteres, om fedme er så selvforskyldt, som den ofte anklages for, eller om vi skal fjerne skylden og bebrejdelserne af overvægtige befolkningsgrupper, da årsagerne bag overvægt mange gange er uden for ens egen kontrol. Konklusionen må være, at folk i samarbejde med læge og behandler skal finde og følge deres individuelle vej i kampen mod overvægt, så man blandt andet kan smyge sig uden om metabolisk syndrom, der kan forårsage en hel stribe af livsstilssygdomme.

(Kilde: sund-forskning.dk og Caroline Alsted)

Konklusion på det metaboliske syndrom

Der er så mange muligheder for at gøre noget godt for sig selv. Af uransagelige årsager er vi nok den dyreart på Moder Jord, der har det sværest med at skabe mest mulig overlevelse for os selv, på trods af at vi nok også er den dyreart, der har fået bevidsthedens gave.

Ikke alle, men mange af os, har et valg. Vi vælger, hvad vi putter i munden, vi vælger, hvordan vi bruger vores hverdag, vi tager valg, der også indebærer nogle fravalg.

At få støtte fra mange typer af eksperter er dit valg. Måske bliver du forvirret over, at der er så mange valg, så find en dygtig behandler, der kan være din tovholder, så du ikke farer vild. Nogle problemer skal lægerne hjælpe dig med, andre gange skal der andre specialister til.

Du har muligheden for at vælge nogle af de bedste, også selvom det kan være en jungle at finde rundt i. Her på siderne kan vi ikke nævne dem alle, men du er velkommen til at kontakte redaktionen, så vil vi se, om vi kan guide dig bedst muligt.

Du kan også vælge at sætte dig ned, læse alt, hvad vi skriver om metabolisk syndrom, og gribe ud efter de muligheder, vi har skitseret. Og vi gentager gerne: Det er vigtigt, at du ikke tænker, at det kan jeg alene klare med motion, eller det kan jeg alene klare med et enkelt kosttilskud. Det er, hvordan vores tips og ideer virker sammen, der er det interessante.

Fem punkter du kan starte med

Skriv gerne, hvis du alligevel er faret vild, så kan vi måske hjælpe dig med at opsummere, men kig først på at få arrangeret din dagligdag:

Motion
Madvaner
Støtteterapi fra kosttilskud, der kan booste din motivation, og i hvor lang tid der går, før du mærker en effekt af punkt 1 og 2.
Har du andre problemer end »bare« metabolisk syndrom, for eksempel problemer med nattesøvnen, større problemer med nervesystem eller fordøjelse, så kig rundt på de mange artikler, vi har her på siden.
Hvis du stadig synes, det er svært at være din egen »behandler«, så skriv til os, vi finder en, der kan være din tovholder.

OM SKRIBENTEN

MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.

Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.

VIDEO