Den maksimale knoglemasse opnås i 20–25-årsalderen. Med alderen mindskes knoglemassen, og den mineralske del vil med tiden udgøre en stadig større andel af knoglerne, mens den organiske del vil udgøre en tilsvarende mindre del. 

Calcium er vigtigt for knoglerne, da det sammen med magnesium og fosfor udgør en stor del af den faste substans i knoglerne. Det er disse mineraler, der giver knoglevævet styrke. En gennemsnitlig voksen person indeholder cirka et kilo calcium, hvoraf de 99 procent er bundet i knoglerne.

Magnesium er det fjerde mest almindelige stof i kroppen, der indeholder cirka 24 gram. Cirka 60 procent af kroppens magnesium findes i knoglerne, mens de resterende 40 procent findes i blod, muskler og andet blødt væv. Tilstrækkeligt magnesium er nødvendigt for en normal omsætning af calcium og dermed for knoglerne.

Også vitaminer er vigtige for knoglerne. D-vitamin fremmer optagelsen af calcium fra tarmen og indbygning af calcium i knoglerne. K-vitamin er nødvendigt for den biokemiske proces kaldet gammakarboxylering. Uden karboxylering af osteocalcin, der er det mest udbredte protein i knoglernes kollagendel, kan osteocalcin ikke binde calcium i knoglevævet. Endelig bidrager C-vitamin til en normal dannelse af kollagen, der har betydning for knoglerne.

Ud over kosten er motion vigtig for knoglerne, og manglende fysisk aktivitet kan øge risikoen for knogletab. For at styrke knoglerne skal man gerne dyrke vægtbærende motion som for eksempel gymnastik, boldspil, løb og hurtig gang. Ud over at motion er godt for knoglerne, styrker det også musklerne og giver en bedre balance.