Djævleklorod er i århundreder blevet brugt til lindring af gigtsymptomer, og store kliniske forsøg har vist, at djævleklorod øger bevægeligheden, reducerer stivhed i leddene, nedsætter smerter og øger livskvaliteten. Roden er effektiv til behandling af milde og moderate degenerative reumatiske sygdomme.
Den smukke morgenfrue har i talrige lande været anvendt som en særlig vigtig plante til at behandle sår på huden, mundsår og sågar sår ned gennem tarmkanalen. Den gror meget villigt og kan derfor nemt dyrkes eller plukkes i den vilde natur, især i solrige egne.
Agerpadderokke er en af de ældste planter på jorden og der er mange grunde til, at den har overlevet. Det har den sammen med forskellige typer af græsser (agerpadderokken kom først!) og hemmeligheden er måske, at dens meget høje indhold af silicium, som i forskellige planter er placeret, så det er vidt forskellige insekter og kryb, der vil spise dem, gør, at der er ingen, der foræder sig på dem. Det gør, at planten evner at imødegå store insektangreb og har været med til at skabe dens overlevelse gennem den del af jordklodens levetid, hvor der har været fundet liv.
Citrus aurantium, eller på dansk pomerans, er ikke særlig kendt som smagsgiver i det danske køkken, men til gengæld kendt som en vigtig ingrediens i mange drinks.
Og så er den lille, lidt sure citrusfrugt også kendt for at have et væld af aktive stoffer, vi som mennesker meget gerne må nyde at få indenbords i vores dagligdag.
Pomeranekstrakt til bugfedt og metabolisk syndrom Read More »
En af de helt store medspillere, når det gælder om at komme af med inflammationer i muskler, led, luftveje, fordøjelsen, hud og alle mulige andre steder, er Boswellia serrata. Det lille indiske træ har vist sig at indeholde en harpiks, som har været genstand for rigtig meget forskning i udlandet, især i Indien.
De nordiske næringsstofanbefalinger er anbefalinger for, hvordan en sund kost bør være sammensat i kombination med tilstrækkelig fysisk aktivitet for at bidrage med den optimale mængde af næringsstoffer til kroppens udvikling og funktioner. Formålet er at undgå livsstilssygdomme som type-2 diabetes, overvægt, kræft, knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme
Hvor i kroppen vil man finde triglycerider, og hvor vil man finde fosfolipider?
Fedt, sammen med kulhydrater og proteiner, er et makronæringsstof og en absolut nødvendighed for, at vores kroppe og hjerner kan fungere normalt.
Alligevel er vi “hard-wire”’ til at behæfte fedtstoffer, især de mættede af slagsen, med negative følelser og sammenhænge, hvilket hele “low-fat”- og “light”-kulturen er et udtryk for.
Når vi taler om fedt i kosten, taler vi som regel om fedtstoffer, men når vi taler om fedt i kroppen, dets deponering, mobilisering og syntetisering, så taler vi om lipider.
At forstå fedtsyrer og hvordan de arbejder i kroppen, er nok noget af det sværeste at formidle videre, for det er en svær viden, og der kommer uophørligt nye postulater frem fra forskerne. Nogle gange virker det mest som en slåskamp, ikke kun mellem hvilke fedtsyrer der er hensigtsmæssige, og hvilke der ikke er, men også et spørgsmål om at få skabt nogle nye produkter, der indimellem kan ligne gammel vin på nye flasker.
I cellemembranen fungerer receptorproteiner som et sanseorgan, der opfanger signaler fra cellens ydre og formidler til cellens indre.
Signaler fra omgivelserne kan være kemiske signalstoffer, som for eksempel hormoner, der regulerer processer inde i cellen, og de formidler deres signal til cellen ved at binde sig til specifikke receptorproteiner i cellemembranen, hvorved det transporteres igennem denne ved hjælp af såkaldte effektorproteiner. Ud over disse transportproteiner findes der for eksepel cytoskeletale proteiner, der regulerer cellens form og bevægelighed, og enzymproteiner, som påvirker organismens kemiske reaktioner, og de kan alle fungere som signaler, der aktiverer gener.
Vi bliver ældre og lever derfor længere, måske med en stribe af sygdomme som følgesvend. I den almindelige opfattelse af sygdommene, som en person kan have, kalder man det for konkurrerende sygdomme, og meget ofte har lægerne svært ved at finde ud af, om du helst skal henvises til hjerteafdelingen eller helst skal til afdelingen for gigtsygdomme. Det kan give en tur rundt på en masse afdelinger og eventuelt med følgeskab af ikke kun sygdomme, men også mange forskellige typer af medicin.
