Alopecia er pletskaldethed. Pletskaldethed kaldes også for alopecia areata. Det vides endnu ikke, hvorfor alopecia opstår, og sygdomsprocessen er ikke klarlagt. Der kigges på, at alopecia kan være arvelig, og at autoimmune sygdomme kan være en mulighed. Ved alopecia danner kroppen antistoffer mod egne hårsække. Der vil oftest komme genvækst af hår på de skaldede områder, mens der opstår nye pletter med hårtab. Alopecia ses oftest hos yngre, både hos mænd og kvinder.
Metabolisk syndrom giver ikke symptomer, men når følgevirkningerne af forstyrrelserne begynder at opstå, vil det typisk kunne give diabetes og symptomer på åreforkalkning i form af hjertekramper, blodprop i hjertet eller hjernen, så der er alle mulige grunde til at forebygge dette særlige fænomen.
Har du rejst i Asien, har du forhåbentlig også spist en papaya. Den er stor, grøn og aflang, og skærer du en moden papaya over, lyser det meget orange frugtkød op mod dig med en midte af meget blanke frø. Frugten indeholder et væld af enzymer, der regulerer din fordøjelse, som kan hjælpe dig gennem din rejse, og smager himmelsk, hvis du lige drypper et par dråber lime ud over den orange overflade. Er du hardcore, spiser du frøene, da de mere end noget andet skulle indeholde kimen til en sund fordøjelse, der lettere kan klare de fremmede himmelstrøg.
De fleste har efterhånden hørt om hyaluronsyre, og det vrimler med udvortes produkter, der alle har tilsat sukkermolekylerne. Vi har dem naturligt i kroppen, hvor de binder fugt, og det er især huden glad for. Når vi er børn og unge har vi ofte – hvis vi ikke har brændt huden af i solen – en spændstig og fugtbærende barriere, som ikke kun giver en glat og pæn overflade, men i høj grad også beskytter vores krop fra udefrakommende belastninger. I dag ved man, at der er mange flere kemikalier fra vores omgivelser, der trænger ind over huden, og jo svagere spændstigheden i huden og det underliggende bindevæv fungerer, jo større risiko er der for, at barrieren ikke længere kan holde forureningen i skak. Her går fedtsyrer, hyaluronsyre, sunde madvaner og væske hånd i hånd.
Når produktudviklere kigger på inflammation og den nyeste forskning, er der flere ingredienser, man ikke kan komme udenom. Det gælder blandt andet omega-3-fedtsyrer til cellemembraners evne til at være elastiske (på fagsprog plastiske) for at kunne imødegå de dele af immunforsvaret, som ellers kan skabe ravage inden i og uden på cellernes overflade. Også udvalgte urter er mulige, og det er især urter og krydderier fra Asien og Afrika, der har vist sig at have en overordentlig fin effekt på inflammation.
Djævleklorod er i århundreder blevet brugt til lindring af gigtsymptomer, og store kliniske forsøg har vist, at djævleklorod øger bevægeligheden, reducerer stivhed i leddene, nedsætter smerter og øger livskvaliteten. Roden er effektiv til behandling af milde og moderate degenerative reumatiske sygdomme.
Den smukke morgenfrue har i talrige lande været anvendt som en særlig vigtig plante til at behandle sår på huden, mundsår og sågar sår ned gennem tarmkanalen. Den gror meget villigt og kan derfor nemt dyrkes eller plukkes i den vilde natur, især i solrige egne.
Citrus aurantium, eller på dansk pomerans, er ikke særlig kendt som smagsgiver i det danske køkken, men til gengæld kendt som en vigtig ingrediens i mange drinks.
Og så er den lille, lidt sure citrusfrugt også kendt for at have et væld af aktive stoffer, vi som mennesker meget gerne må nyde at få indenbords i vores dagligdag.
Pomeranekstrakt til bugfedt og metabolisk syndrom Read More »
En af de helt store medspillere, når det gælder om at komme af med inflammationer i muskler, led, luftveje, fordøjelsen, hud og alle mulige andre steder, er Boswellia serrata. Det lille indiske træ har vist sig at indeholde en harpiks, som har været genstand for rigtig meget forskning i udlandet, især i Indien.
Det menneskelige skelet består af i alt 206 knogler. Knoglerne består af en mineralsk og en organisk del. Den mineralske del udgør cirka 70 procent af knoglerne og består primært af calcium, men også af andre mineraler som blandt andet fosfat. Den organiske del udgør cirka 30 procent og består primært af det trådformede, trækstærke proteinkollagen. Proteinet gør knoglerne elastiske og beskytter mod brud, hvorimod den mineralske del gør knoglerne stive og hårde, så de kan modstå sammenpresning.
